Menu

J. F. Willumsen

1891-06-27

Modtager

Johan Rohde

Dokumentindhold

Willumsens forældre er gået med til at støtte ham økonomisk i et år mere.
Han vil nu bruge sin energi på værker til den kommende udstilling i Den Frie Udstilling.

Transskription

16 Rue Pestalozzi Paris
d 27 Juni 1891.
(fremdeles samme Adresse)
Kjære Ven
Jeg skrev igaar et Brevkort til Dem, det behøvede jeg ikke, idag har jeg modtaget dem, Tak saa for al den Ulejlighed De har haft med mig ved denne fri Udstillig, jeg læste før Deres Corespondance igjennem fra før den aabnedes, det var morsomt at se for mig at Argumenter jeg førte frem dengang var rigtige, og haaber at se disse Drømme i Fremtiden bliver virkeliggjorte.

Der er intet Nyt at tale om, mine Forældre har jeg i den sidste Tid sendt et Par Breve, de to ofrer jeg kjærligere Tanker nu end jeg før har gjort da jeg var hjemme de skal ikke blive glemte selv om jeg forsømmer dem. de har ogsaa gaaet ind paa at vilde støtte mig endnu et Aar dog ikke ud over den 1 Juli 92, saa faar jeg forsøge at mase med det endnu en Tid, og se om jeg ved Aarets Udgang skulle kunde hjælpe mig selv, jeg troer det destoværre ikke   vi Malere hører ikke til dem som faar

deres Arbejdskraft betalt   Arbejdet for det daglige Brød og Arbejdet for den faglige Interesse de lader sig vistnok ikke nemt forene.
Billedet til Klejs, som jeg haaber at faa solgt er ikke afsendt, da Jærnbanen ikke sender Kunstgjenstande under Værdi, jeg kunde da ikke sige værsgod, og lade Dragerne rende af med det, Lejlighed kommer nok med det første, jeg samler nu min Kraft paa den fri Udstilling næste Aar, jeg haaber jeg faar Lov at arangere mig som det kan tjene mig og andre, i Løbet af faa Dage forlader vi Paris op i Jurabjærgene, i en herlig Egn med Klipper og Fyrreskove og Uvejr.

Man ser saa ofte her i Paris, Gravurer, og Lithografier og lign. hængende hos "Bric – à brac" Handlerne tilsalg for 10 Ct eller omtrent saadant noget, med Dictionen "til min celebre Ven o.s.v. fra Auteur. Hu Ha. Den smukke Dag med det stolte Haab, nu hænger den der.
Til Lykke med Sommerens Arbejde, ønske vi hinanden gjensidig, vi vil arbejde noget andet bare, frem af det gamle Dyndede Hul, saa arbejde vi da i en god Sag.
Danmark er representeret paa Udstillingen i Berlin ved Dahlsgaard og Exner fra 1857: Vi andre ere forglemte, vi nutidsmennesker, Bajonetten paa.
Mange hilsener fra os her og Deres
J. F. Willumsen

Apropos, Trudselen fra Academiet ved Forkastelsen af Gaven, svar mig ærligt, er Medlemmerne af fri U. ikke blevne angst., de sætter da haardt i mod haardt, vi har jo intet heller at miste og være bange for at tabe, den fri U. bliver vel nok næste Aar som i Aar netop paa samme Tid som Charlottenborgs, gaa nu ikke hen og gjør noget blødt, hvis der nogen der gjør Vrøvl sigt dem ud, og lad os nøjes med de stærke
Svar mig nu Deres Mening derom.
J.F.W.
Har ogsaa afsendt et Par Ord til Deres -

Fader om Modtagelsen af Pengene.

Omtalte genstande

  • J.F. Willumsen: Billede af livet på Paris' kajer (1890) Olie på lærred, 150x150,5 cm J.F. Willumsens Museum, Acc. 508

Fakta

Brev

Dansk

Paris (Frankrig)
Grinderslev (Danmark)

Tilg. 392, Håndskriftsamlingen, Det Kgl. Bibliotek.