Menu

J. F. Willumsen

1892-03-28

Modtager

Johan Rohde

Dokumentindhold

Rohde har omskrevet Willumsen værktitler og -kommentarer til Den Frie Udstillings katalog. Willumsen er stærkt ophidset over det, og han håber, at Rohde kan indse det forkerte i denne handling. Han skriver en længere kommentarliste til Rohdes rettelser, og han forlanger, at de oprindelige kommentarer skal trykkes i et tillæg til kataloget.

Transskription

13 rue Charlet. Paris.
Mandag d. 28 marts 1892.

Kjære Rohde.
Dere Brev som jeg modtog nu har været mig kjærkomment at modtage, det har ladet mig mærke deres Venskabs Ild som brænder for mig (alvorligt ment), men denne Ild har desværre ført Dem ind paa mine Omraader, og det sætter mig i Fortvivlelse at vide at Uvenskab skulle blive mellem os: Jeg har ingen anden Ven end Dem.
Jeg forsikrer Dem for at hvad De her har gjort har virket saa stærkt paa mig at jeg har været feber syg og ikke sovet i lange Tider, Jeg har følt det som at være bleven bedragen af min bedste Ven; den samme Venskabsfølelse kunde jo have bragt Dem til at rette paa mine Billeder, ja det er akkurat det samme.
De og ikke jeg vil ad aare indse det urigtige i hvad De her har gjort.
Indvendingen fra Formens Side forstaar jeg naturligvis ikke

jeg ved at fra Inholdets Side har den været indholdsrigere, og mere forklarende, mere betegnende i de valgte Udtryk, ligesom jeg med Omhu havde søgt at undgaa de almindelige brugte fade betegnelser for Malerier som De sat udspærrede foran. Og det allervigtigste ingen Meningsløsheder.
Jeg vil gennemgaa Rækken idet jeg samtidig forundrer mig over den hensynsløse Sløjfen af Retten til selv at være den der forklarer, og ikke disse formode Udtryk.

J F W-
jeg maa ikke fortælle Folk hvad Parallel der er i min Kunst.

1.   Titelforfalskning og den maa ikke danne Basis
2   Titelforfalskning. hvorfor ingen Randillumination, jeg hader Titelen
      Billede af Livet paa P. Quaier
3   - de er ikke flygtigt behandlede i den forstand som Folk vil mene
      min Form forstaar de bedre

4   - sige ikke Farvel men Sludderen fortsættes, maa heller ikke forklare det
      vanskelige forstaalige   Vending og Begyndelse til Gang.
5.   Alt det udeladte er absolut nødvendigt her. Manden i Centrum. maa jeg
      altsaa nok male men ikke forklare. Hvilke der ere beds lykkedes maa jeg
      vel nok vide selv. Farverne og Behandlingsmaader skildrer slet ikke nogen
      Hæslighed, ved De om jeg ikke mener det er smukt!
6.   Kokotten maa ikke sidde for Formens Skyld. Og hvad er det, for en
      Nydelse   Hønen med de fire Fødder betegner og maa Folk ikke vide at det
      er Gløde og Buelamper   men antage som De at det er mandlige
      Kønsdele.
7.   slet ikke Symbolsk. hvor hitter De paa det, jeg maa ikke forklare dens
      Form hvorfor jeg selv har gjort den saaledes o.s.v.
8.   alt er her lavet om, naa lad den passere
9.   mit er bedre
10.   Det lyder hvis afskyeligt for andre, men jeg holder paa det   da det er det
      eneste som Billedet indeholder

      jeg mener dette med Sørgmodigheden, "hvor kan De finde Gryden"
      daarlig Form har de her ikkesandt, Dekorativ ornamental
      Landskabscomposition sikken Mundfuld;
11.   samme Mundfuld og heller intet maa siges.
12.   Dyret symboliserer intet, det er ikke det samme at symbolisere som at
  sammentrænge, se at forstaa det. Den Form som De anvender her
  igjennem er hæslig for mig at anvende, ligesom De har frataget mig Retten
  til at forklare.

Slutning. Den skal nok ikke være til; men det kunde være at Folk behøvede den. jeg vil indrømme at Ordene søge og forstaa kunne være heldigere stillet sammen; der skulde De have fundet noget bedre.
De maa vide at Kommentarerne ere blevne til under 3 Maaneders stadig Arbejde   saa hvad jeg har skrevet er ikke overilet, naar jeg saa sendet dem til Deres venskabelige

Omsorg   saa vil jeg ikke have det ødelagt   kan De nok forstaa. De forstaar at jeg vil have at det Katalog ( søgende kjøbende ) Publikum skal faa mine egne Udtalelser og at De maa bringe dem dem ved at trykke Tillæg til Katalogen; Gjør det nu godt igjen for mig hvad De har gjort galt, ellers staar mit Brev fra i gaar ved Magt   som jeg energisk holder paa; selv om jeg skal dække over deres Navn; dette være nu alsammen ikke sagt i Fjendskab, mit indvendig tvinger mig til ikke at lade mig flaa i mit Kjød,
Jeg venter strax Svar fra Dem derom. Dette er det endelige afsluttende i denne Affære   som De kunde have undgaaet
Om Retourbilletten kan der ikke være tale
Deres fremtidige
Ven
Willumsen.

Omtalte genstande

  • 1) En valgdag i Københavns 5. kreds (1890)
    Radering, 26,8x38 cm.
    J.F. Willumsens Museum, S.S. 16

  • 2) Billede af livet på Paris' kajer (1890)
    Olie på lærred, 150x150,5 cm.
    J.F. Willumsens Museum, Acc. 508

  • 3) To gående koner (1890)
    Olie på lærred, 100x100 cm.
    J.F. Willumsens Museum, Acc 642

  • 4) To bretagnekoner skilles efter en passiar (1890)
    Olie og tempera på lærred, 100,4x93,2 cm
    KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, inv. nr. NK 811

  • 5) Montagnes-Russes (1890)
    Olie på lærred, 125x149,5 cm.
    Nasjonalmuseet i Norge, inv. nr. NG.M.02423

  • 6) Kokotte siddende på jagt i Montagne Russes (1890)
    Bemalet træ, ca. 104x60,7 cm
    J.F. Willumsens Museum, Acc 507

  • 7) Familievasen. Faderen, moderen og deres nyfødte barn (1891)
    Fajance med indfarvede glasurer, 51x51 cm.
    Designmuseum Danmark

  • 8) Nr. 115 Højslette i Jurabjergene (1891)

  • 9) Nr. 116 Bjærge ved en Sø (1891)

  • 10) Nr. 117 En Gryde i en Bjærgegn. Dekorativ ornamental Landskabskomposition (1891)

  • 11) Ægte kastanjer (1891)
    Olie på lærred, 96x95,5 cm.
    J.F. Willumsens Museum, Acc. 517

  • 12) Stenbrydere i en frodig bjergegn (1891)
    Malet træ og forgyldt metal, 98x98,5 cm
    Statens Museum for Kunst, inv. nr. KMS5841

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Paris (Frankrig)
Den Frie Udstilling

Tilg. 392, Håndskriftsamlingen, Det Kgl. Bibliotek.