Menu

J. F. Willumsen

1905-01-04

Modtager

Viggo Jarl

Dokumentindhold

Willumsen skal tegne De Frie Billedhuggeres nye skulpturhal i Den Frie Udstilling. Han har en række praktiske spørgsmål desangående så som tilladelser og mål, som han beder Viggo Jarl om at få undersøgt.

Transskription

Januar d 4. 1905.
Avenue de Saxe 59. Paris.
Kære Hr. Jarl.
Tak for Deres Nytaarshilsen, som jeg fik paa Sengen. Jeg har nemlig ligget en 8te Dages Tid af Influenza, der nu er forsvunden. Modtag selv mine bedste Ønsker om et godt Nytaar for Dem og tillige for de andre "frie Billedhuggere". Jo, jeg havde allerede for flere Dage siden faaet Meddelelse fra D.F.U om at Forslaget var vedtaget. Og jeg har derfor saa smaat gaaet og tænkt paa hvorledes at Bygningen skulde se ud. Men som jeg skrev

i mit sidste Brev til Dem, er der nogle Smaating som maa gøres før jeg kan gaa i Lag med Tegningerne.
1) Der maa spørges paa Raadhusets Økonomikontor om der kan blive Tale om at Magistraten vil nægte os Tilladelsen til at bygge.
2) at spørge hos Bygningsinspektøren for Vesterbro om; hvorlangt en Træ-
bygning skal holdes fra Grundens Grænselinier. – Jeg tror nemlig det er 3 Alen; hvis saa er der neppe Plads nok bag om Bygningen.
Hvis Hallen skal ligge bagom Bygningen maa den ligge mindst 4Alen fra Sidelyssalen for ikke at skygge for

Sidelysvinduet. Hvis den skal ligge paa den Side der vender imod Vesterbro, behøves der kun en ganske kort Gang, som arkitektonisk Bindeled.
3) Vil det i ethvert Tilfælde ikke være smukkest at gøre Hallen 6 eller 8te kantet?
4) Bør den ikke være saa stor at den kan rumme en Rytterstatue. Giv mig Maalene paa saadan En med Sokkel.
Gulvet kan blive af Beton (og lægges i forskellige Farver) altsaa i Niveau med Grunden. Der vil altsaa føre trappen ned i Salen.
5) Hvad mener De om at lægge Hallen paa den Side der vender mod Nørrebro?

Vær nu saa venlig at sende mig Svar paa disse 5 Spørgsmaal. Paa No1 og 2 saa hurtigt som muligt, Og før jeg faar dem, kan jeg ikke begynde.
Modtag mine bedste Hilsner
Deres
J.F. Willumsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Paris (Frankrig)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/1 - J
(ad. Acc. 1124)