Menu

J. F. Willumsen

1913-02-18

Afsender

Martin Arnbak

Dokumentindhold

Det har ikke været muligt at standse salget af Willumsens maleri, og Arnbak sender påny checken til Willumsen. Han undskylder for situationen, til trods for at handlen synes ham tålelig for alle parter. Arnbak gør desuden Willumsen opmærksom på al det arbejde, han har lagt i handlen. Han vil nu give sig i kast med en ny udstilling af Willumsens værker.

Transskription

Hr. Kunstmaler J. F Willumsen.
Da jeg har opgivet at faa Billedet tilbage, tillader jeg mig hermed i Henhold til Deres Brev af 6 Febr. at sende Dem Check på 1700 Kr. til Afregning for det. Jeg maa selvfølgelig beklage og bede Dem undskylde den ganske Historie, men jeg maa som en sikkert god Grund, bede Dem tænke Dem éens Humør, naar man glad paa Kunstnerens og egne Vegne synes at have gjordt en taalelig Forretning, og saa modtager en saadan Douche, som

Deres Brevkort var — endda efter at jeg havde maattet forgylde og ændre Rammen et Par Gange, havde været ude og hjælpe til med Ophængning og Omændring af andre Billeders Ophængning i Forhold til Billedet - saa svimler det jo let for en ganske almindelig arm Synder.
Hvis De bryder Dem om det, ville jeg gerne forsøge med en Udstilling af de Akvareller og Billeder jeg har.
Med Hilsen
Ærbødigst
Arnbak.
d. 18-2-13.

Omtalte genstande

  • J.F. Willumsen: Lys og mørk Kvinde paa Taget af et Hus i Sevilla (1911). Olie på lærred, 101,5x82,5 cm.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/I/1