Menu

J. F. Willumsen

1920-02-14

Afsender

Laurits Tuxen

Dokumentindhold

Hverken Sverige, Norge eller Danmark giver statsstøtte til Venedig Biennalen. De politiske tilstande i Europa er ligeledes uvisse, og Tuxen føler sig dermed nødsaget til at opgive foretagenet. Hans egne rejseplaner til Venedig er ligeledes aflyst. Den Frie Udstilling ønsker at lave en udstilling med Willumsens værker.

Transskription

Rosenborg - København
d. 4de Febr. 1920.

Kære Willumsen!
For nogen Tid siden fik jeg Besøg af Erick Struckmann, som spurgte om Venedigudstillingen blev til noget, da de ellers gerne paa "Den Frie" vilde have en Samling af Dine senere Arbejder.
Dengang kunde jeg ikke svare definitivt, skønt Forholdene i Europa gjorde mig meget betænkelig. Efterhaanden er disse Betænkeligheder voxede

til et saadant Punkt, at jeg igaar følte mig foranlediget til at telegrafere til Pica, at vi maatte opgive Deltagelse i Udstillingen denne Gang.
Hertil kom, at det ikke var muligt at skaffe Dækning for de store Udgifter til Assurance, Pakning og Spedition c: 10.000 Kr.
Havde Sverrig og Norge deltaget med Statsunderstøttelse, havde det muligvis, men højst tvivlsomt, kunnet lykkes at

faa Staten herhjemme til at støtte Sagen. Men nu erfarer jeg at Norge har opgivet Deltagelse af samme Grunde, og hvad Sverrig angaar, da faar de i hvert Fald ikke Statstilskud, efter hvad Björck skriver.
Jeg er glad ved at Du har været forberedt paa Sagen, efter hvad Struckmann sagde mig, og jeg finder det ogsaa heldigt at Du udstiller Dine nye Ting herhjemme til Foraaret.
Vor Rejse til Venedig røg i

Lyset ved samme Lejlighed, og jeg gad vidst om vi overhovedet kommer afsted. Iovermorgen skal Nina have Bryllup med Fabrikant, Konsul Bendixsen, og saa kunde Frederikke og jeg ellers passende rejse til Syden. Lad mig dog høre lidt om hvordan der er nede hos Jer, om der er dyrt, o-s-v. !
En venlig Hilsen til Jer Begge
fra Frederikke og
Din
LTuxen.
p.s.
Jeg har meddelt Struckmann ovenstaaende.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/III/4 - TU