Menu

J. F. Willumsen

1946-08-26

Afsender

Siegfried Wagner

Dokumentindhold

Willumsen har spurgt ind til Mogens Kruse, og Wagner skriver, hvad han ved. Wagners nye værksted er endelig færdigt. Det har været en dyr omgang, men kommunen betaler. Wagner har dog ingen bestillinger endnu. Afslutningsvis påpeger Wagner, at der er gips i rigelige mængder. Willumsen kan dermed sagtens komme hjem og begynde på sin kristusfigur.

Transskription

26–8–46
Kære Willumsen!
Jeg modtog med Glæde Dit Brev af 11ds Tak derfor!
Først vil jeg svare Dig paa Dit Spørgsmaal om Mogens Kruse, jeg har hørt meget lidt fra ham, men saa meget ved jeg, at han i 3 eller 4 Maaneder har været paa Studierejse i Sverige og senere har han været paa Sommerferie 2 Gange paa Mols. To Breve til ham fra mig blev ubesvarede, men endelig kom en lille Epistel med mange Undskyldninger. At han skulde være fornærmet eller vred paa dig er utænkelig. Naar jeg ser eller hører

fra ham, skal jeg nok sige til ham at Du ønsker Svar. Endelig – endelig blev mit nye Værksted saa meget i Orden, at jeg igen kan begynde at arbejde. Ganske vist mangler Varmeapparatet, den Bandit snyder mig ustandselig. Det har været en forfærdelig Tid at komme igennem. Haandværkerne har ikke Overanstrengt sig, de har arbejdet naar det har passet dem, uden at tage Hensyn til om jeg kunde arbejde. Ombygningen har været enorm dyr, men heldigvis betaler Kommunen det, ellers var jeg kommet paa Fattiggaarden. Destoverre har jeg ikke en

eneste Bestilling endnu, jeg tjener mindre end en Bydreng. Det var rart at høre at dine Kunstsager nu er ved at skulde afsendes til Danmark. Du er utaalmodig over intet at høre hverken fra Højesteretssagføren e[lle]r Ministeriet; véd du hvad Resultatet jeg er kommet til. Ingen, slet ingen gider anstrenge sig for en Idé eller for andre, kun hvad der gavner dem selv, gide de have med at gøre. Det er et Sørgeligt Resultat, men saadan er det i ethvert Tilfælde lige i Øjeblikket. Forholdene er abnorme herhjemme lige i Øjeblikket, om nogle Aar

bliver det naturligvis bedere igen, men det har vi i vor Alder daarlig Tid til at vente paa. Sommeren har været slet herhjemme, ikke at vi har haft altfor meget Regn, men vi har ikke haft varmt, rigtig varmt, mere end 2 Dage. Nu er Sommeren snart forbi, men Efteraaret synes jeg jo er den smukkeste Tid i Danmark. Vi lever yderst isolerede (dels af mangel paa Kontanter) men ogsaa fordi vi ikke vil ind i alt det Kunstnervrøvl og Skænderi som uværgerlig hører med og fordi vi vil have Arbejdsro. Der er forskellige Idéer som helst skal realiseres inden vi dør.

2
Nu skal Du have det Fødselsdagsbrev, ganske vist kommer det lidt for tidligt, men det faar Du finde Dig i.
Hjærtelig til Lykke og maa jeg saa ønske Dig at du faar Din Drøm opfyldt, med at faa Dine Kunstværker godt hjem og smukt stillet op!
Fra min Kone skal jeg hilse og fortælle Dig at din Recept paa Piller du sendte hende ikke kan fremskaffes i Danmark, hun klarer sig endda, jeg skal ogsaa

takke Madame Bouret for Brevet, Olga blev meget glad for det.
Gibs er nu fremkommet i rigelige Mængder, saa du kan godt komme i Gang med din store Figur, naar du kommer hjem. Er dit Atelier i Hellerup intakt?
Godt var det at du har overstaaet Gigten, det maa være nedtrykkende altid at gaa rundt med Smærter i Benene. Jeg har heldigvis endnu ikke faaet de Skavanker som naturnødvendigt ellers følger med Aarene. Men de kommer nok,

lige saa sikkert som “Amen” i Kirke.
Til Slut de hjærteligste Hilsner fra
Din hengivne Ven
Siegfried Wagner.
Hilsen fra Olga ogsaa til Madame B!

Omtalte genstande

J.F. Willumsen: Biskop Nordahl Brun (1947)
Bronze, 320 cm.
Marmorkirken, København

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Wagner skifter mellem at skrive et stort eller et småt begyndelsesbogstav i tiltalepronomener.

Lyngby (Danmark)
Cannes (Frankrig)
Michelle Bourret
Olga Wagner
  • Sverige
  • Mols, Danmark

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/1 - Wagner