Menu

J. F. Willumsen

1948-10-27

Modtager

Erick Struckmann

Dokumentindhold

Vilhelm Bjerke Petersen er bosat i Sverige, og han vil med glæde promovere Willumsens museumssag for de svenske kunstnere. Han påpeger dog, at de svenske kunstnere er knap så interesserede i Willumsens kunst, som de norske kunstnere er.

Transskription

Grev Turegatan 16B       d. 27-10-48
Stockholm.

Maleren, Hr. Erick Struckmann,
København.

Kære Hr. Erick Struckmann,
Tak for Deres venlige brev. Jeg beder Dem modtage mine uforbeholdne undskyldninger for at det har varet så længe med svaret – dette skyldes ikke manglende interesse for sagen!
Jeg har faktisk været meget optaget, dels har jeg været i provinsen og holdt et par foredrag og dels har jeg haft travlt med at ordne en separatudstilling, som jeg er blevet indbudt til at holde i New York i december måned og disse billeder skal sendes i denne uge.
Jeg er dybt interesseret i Willlumsen Museet!
Jeg vil med største glæde gøre alt jeg kan for sagen her i Sverige. Jeg kan ikke love nogen stor fremgang. Svenske kunstnere er ikke personligt interesserede i Willumsen som f.eks. de norske. Men jeg har tilsagn allerede fra et par.
Jeg synes den i Deres brev beskrevne fremgangsmåde er helt rigtig.
Billederne kan indleveres til Blanck Konstgalleri, men jeg vil gærne vide inden hvilken tid de skal være i København?* *De kan ikke opbevare dem for længe.
Jeg vil gærne have foreløbig 15 stk. henvendelser.

Til sin tid tror jeg det vil være muligt at sælge mange lodder her til lotteriet, bl.a. gennem et muligt samarbejde med kunstforeningerne. Jeg skal undersøge dette nærmere, når tiden er inde. Men m.h.t dette må der jo opnås en valutaordning, så vi får lov at sende pengene til Danmark!
Med de venligste hilsner
er jeg Deres
Ærbødigst hengivne
Vilh. Bjerke Petersen.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Stockholm (Sverige)
København (Danmark)
Jens Ferdinand Willumsen

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: Kunstnergaven