Menu

J. F. Willumsen

1952-09-05

Afsender

Olga Wagner

Dokumentindhold

Olga Wagner sender Willumsen en fødselsdagshilsen. Hun har valgt at blive boende i huset efter Siegfrieds død. Hendes ældste datter er flyttet ind med sin familie, og de plejer hende. Olga har desuden lagt blomster fra Willumsen på Siegfrieds grav.

Transskription

Lyngby d. 5. 9. 52

Kære Willumsen!
Traditionen tro sender jeg Dem en Hilsen fra os her til Fødselsdagen d. 7. og gid De maa være rask og kunne glæde Dem over alt, hvad der er at glædes ved i denne mærkværdige og besværlige Verden, det ønsker jeg af Hjertet. –
Hos mig har det jo set noget broget ud, men nu har vi besluttet, at jeg

skal blive boende her i Huset og hvor skulde jeg ogsaa være flyttet hen med alt det Sten, Træ og Gibs, som vi har omgivet os med i Tidernes Løb. Min ældste Datter og hendes Familie er flyttet ind til mig og det er jeg lykkelig over, de passer mig som om jeg var et Spædbarn, hvad jeg virkelig næsten ogsaa er, naar man tænker paa Bevægeligheden; men det saa De jo selv, da De var hjem-

me sidste Gang.
Jeg har lagt Blomster fra Dem paa Graven, men kære Willumsen, tal dog ikke om Pengene, vi har hele Haven bugnende fuld af Blomster.
Med en hjertelig Tak til Dem og Madame Bourret for Deres smukke Breve er jeg Deres altid
hengivne
Olga Wagner.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Lyngby (Danmark)
Cannes (Frankrig)
Michelle Bourret
Vita Wagner

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/1 - Wagner