Menu

J. F. Willumsen

1891-02-11

Modtager

Johan Rohde

Dokumentindhold

Det glæder Willumsen, at det skrider fremad med De 15ten (Den Frie Udstilling). Han mener dog, at udstillingen er på afveje, eftersom Krøyer og Paulsen har fået dispensation til at udstille på Charlottenborg. Denne undtagelseslov går imod Willumsens udstillingsprincipper, og han ønsker ikke at tage del i udstillingen. Willumsen overvejer nu at udstille på den mere principfaste udstilling Le Salon des indépendants. Willumsen beskriver Odilon Redons mystiske univers og anbefaler Rohde at erhverve Redons litografier.

Transskription

32 Rue du puits de l'Ermite
Paris d 11 Februar 1891.
Kjære Ven.
Det glæder mig i højeste Grad at det er kommet saa vidt med Udstillingen af de selvstændige Kunstnere at man kan sige at det hele er i Orden og i Særdeleshed med saa gode Kunstnernavne som der findes i blandt, ja det forbauser mig egentlig at de har Mod til at være med, der maa sandelig have været drevet slemme Streger oppe i Kunstakademiet i de sidste Par Aar siden at de nu først faar Øjnene op for noget vigtigere.
Dog det danske stikker igjennem, det modbydelige i det danske vel at mærke, det er denne

Undtagelse Lov, som er givet Krøyer og Julius Paulsen, som irriterer mig i allerhøjeste Grad og paa Grund heraf kan jeg ikke andet end trække mig tilbage, fuldstændig for dette Aar tilbage, saafremt ikke at slig Undtagelseslov tages tilbage. Hvorfor er der givet dem Lov dertil, med hvilken gyldig Grund har de at møde op, kunde ikke andre svagelige Personer møde med ligesaa vægtige Grund, skammer da disse Mænd sig da ikke for sig selv at kunde vise sig saa modstandssvage, kan der ventes noget godt af noget der begynder med en Karakterløshed - at to saadanne "store" Kunstnere vil staa med det ene Ben her og det andet Ben der for engang

at kunde trække det for dem kasserede Ben til sig, fremmer kun daarligt den almene gode Nytte som denne Udstilling saa godt er anlagt - ud med svage og vanskabte Personer af Verden de kan ikke gjøre Gavn.
- Jeg havde allerede speculeret ud med hvilket jeg skulde have mødt, nu havde det altsaa ikke behøvedes, alt hvad jeg har her af Malerier og Træsculptur sender jeg paa l'Exposition indépendante, der er mere Ben i Næsen paa den   der existerer ingen Undtagelseslov ellers har de Vedkommende at holde Næsen derfra. - Dette er ingen Hemmelighed for dem der have Lyst at vide den nægtende Grund selv overfor K og J P. -
Vi to er lige personlige Venner for det ikkesandt.
Har ikke alle Lov at deltage? ellers synes jeg at alt er fortrinligt

Jeg ønsker Jer alle, al mulig Lykke og Held med denne nye Udstilling. I faar maaske nok Fornøjelse af den alligevel selv om denne Begjyndelse er lidt Vag.
De bad mig kjære Ven om at fortælle Dem noget Odilon Redon - det kan jeg sku ikke - hans Ting maa De kjende eller have for Dem   nogle er storartede andre er daarlige, og det er vist kun Dem som De husker, jeg kjender kun hans Lithografier (dog har han ogsaa lavet en Del Malerier) han er den mest personlige, den dybest tænkende og den mest mysterieuse Kunstner som for Tiden er offentlig bekjendt, det er tænkte Drømme og Syner som hans Forstand har givet som legemliggjøres ved Tegning af storartet Finesse.
hans Chimerer, underlige Skabninger med væmmelige graadige og underlige fortvivlede Hoveder, fortvivlede over deres Existenser som slige Vanskabninger, melankolske Engle med Glidermands Facon og tunge ubrugelige Vinger af Træ eller lignende Materiale som Roret paa en stor Pram   underlige fosteragtige Hoveder som Væsener farende ubrugelige om i Rummet

imellem den fuldfærdige Stil i Form af den romanske Søjle og underneden staar der "Der er ogsaa fosteragtige Væsener til" - det er en hel ny Kunst, opfunden og arbejdet igjennem af ham selv og i sin Slags naaet Fuldkommenhedens Tinde, han har i over tyve syslet med denne sin besynderlige Kunst   fattig i allerhøjeste Grad, nu er en lille dannet Verden begyndt at forstaa   der gjøres Æresmaaltider for ham af denne lille Verden bestaaende af Kunstnere og unge Digtere af lignende Art hvori han sidder paa Hæderspladsen. Han har décideret en Mappe til Goya som han elsker. Hans Ting samles i 7-8 Stykker i en Mappe som han kun trykker i 50 Exemplarer

á c. 10 Fr - faar De engang Raad til at kjøbe et Par Mapper saa betænk Dem ikke sæt Dem ind i dette interessante Aands- og Tankeliv   De vilde kunde springe et langt Stykke frem i Tiden.
Hvad sagde Lynge til mine Raderinger? (han betalte Dem med min Pris 45 Kr.)
Mange Hilsener fra min Kone hun er nu begjyndt at staa op, og vi er saa glade for vor Jan Bjørn Willumsen, ligesaa godt som jeg kan svare Ja hvis han skal døbes kan jeg sende Dem en Hilsen fra, han er forresten en enorm stor og velskabt Dreng, især i Bad ser slige Smaabørn altid saa vældig godt, nu tilslut en rigtig

venskabelig Hilsen
fra Deres Ven
J. F. Willumsen
Denne Radering som jeg her sender Dem fuldstændig gjør min Samling hos dem. Vil nogen kjøbe den koster den 8 Kr paa jap. Papir
andet Papir exister ikke foreløbig
Jeg er i Underhandling med Goupil paa Boulevarden om at udgive mine sidste Radering men der kommer vel ikke noget ud af det.