J. F. Willumsen
1936-02-28
Afsender
Johannes Wilhjelm
Modtager
Jens Ferdinand Willumsen
Dokumentindhold
Wilhjelm har drøftet museumssagen med Aksel Jørgensen og Erick Struckmann. Aksel Jørgensen har påpeget, at staten sandsynligvis ikke vil bidrage til museets byggelse, eftersom den i årevis har afslået et give tilskud til et hårdt tiltrængt samtidskunstmuseum. Wilhjelm beder Willumsen om at nedskrive sine betingelser, så de har noget at gå ud fra.
Transskription
Gothersgade 1434 K.
27 Feb. 36.
Kære Willumsen!
Tak for Deres elskværdige Brev, som jo har optaget mig meget i disse Dage, siden jeg fik det. Jeg vilde ønske, at jeg kunde gøre noget positivt, for at fremme Sagen, men det er ikke saa let at se klart, hvorledes man bedst skal gaa frem i den. Det lykkedes mig i Gaar at faa fat i Axel Jørgensen og den lige tilbagevendte Struckmann. De kom op til mig i Kunstnerhjemmet og vi sad og drøftede Sagen igennem. Struckmann gjorde gældende, at det var nødvendigt i det væsentlige at holde sig til det, som han og Axel Jørgensen havde forelagt Departementschef Graa som et Grundlag for Statens Støtte nemlig, at Staten skulde gaa ind paa at overtage og vedligeholde Samlingen (Bygningens Vedligeholdelse og Opsynet) samt en aarlig Pension paa c 4000 Kr til Fru Willumsen. Dette sagde S er Grundlaget for de paabegyndte Forhandlinger! Han spurgte er det udelukket, at Fru Willumsen vil give et skriftligt Tilsagn om, at Villaen i Hellerup efter hendes Død skal overgaa
til Museet! Jeg svarede dertil, at efter hvad jeg havde forstaaet af Deres Brev maatte man ikke mere under nogen Form regne med Villaen i Hellerup, men undersøge om Sagen ikke kunde gennemføres paa en ny Maade, derved at der blev bygget et helt nyt Hus. Axel Jørgensen sagde det er givet, at det er ganske udelukket, at Staten giver noget Tilskud til at bygge en ny Bygning alene af den Grund, at den i Aarevis har vægret sig ved at bygge et Museum til moderne Kunst som i højeste Grad er paakrævet - den kan simpelthen ikke gøre det!
Jeg spurgte ud om, hvad man kunde vente sig af Carlsbergfondet. Struckmann var skeptisk paa dette Punkt, navnlig efter den nuværende Bestyrelses Sammensætning.
Som De ser af de anførte var Meningerne jo noget delte om, hvorledes Sagen skulde gribes an, men i en Henseende var vi derimod afgjort enige den nemlig, at vi beundrede Dem som vor store Kunster, hvis Arbejder det var af den største Betydning at sikre vort Land. De varme Ord, som faldt om Deres Kunst vilde have glædet Dem! Som jeg vist har nævnt læste jeg Deres Brev op for de andre og anførte de deri angivne Tilsagn. Som De selv skriver i Deres Brev er dette skrevet i Hast med mulige Forglemmelser af nogle Detaljer.
Jeg tror, at det vilde være af Betydning om De skrev paa et Stykke Papir, hvad De tænkte at forære til Museet, hvad De mente at kunne yde til en Bygnings Opførelse – og omvendt hvilket Tilskud De maatte kræve til denne og hvilke Krav De i anden Henseende maatte stille!
Ikke som et Brev altsaa, men som et Papir for sig. Jeg har nemlig ikke Lyst til at benytte et Privatbrev, som De skriver til mig, til andres Gennemlæsning.
Ja! Nu har jeg saa godt jeg kunde, givet Dem et Indtryk af vor Sammenkomst. Jeg havde ikke opfordret H.R.S. Jørgensen til at være med, da jeg synes at vi Malere dog først skulde blive nogenlunde enige.
Ja! det var altsaa, hvad jeg har paa Hjærtet i Dag.
Det, De skriver om en mulig kommende Revolution, er ikke nyt for mig, derom hørte jeg allerede sidste Sommer, men lad os haabe, at det ikke gaar saa galt. Selv om det trækker sammen til Uvejr, kan Skyerne dog atter spredes uden, at der sker noget!
Med en hjærtelig Hilsen ogsaa fra min Kone
Deres hengivne
Johannes Wilhjelm.
Vend
P.S. 28 Feb. 36.
Jeg skrev dette Brev igaar, men ventede med at afsende det, fordi der er en Tanke, som bliver ved at komme tilbage, og som jeg synes, jeg maa komme frem med – noget som Struckmann ogsaa berørte i Forgaars under vor Samtale. Og det er nemlig det: Er Situationen den, at De, efter at have overladt Deres Kone Villaen i Hellerup, frit kan disponere over Resten af det, De ejer, eller kan den Mulighed opstaa, at Fru Willumsen paa et senere Tidspunkt kan gøre Krav paa andre Dele af Deres Formue eller Samlinger? Det er jo absolut nødvendigt at have dette Spørgsmaal klaret. Og De har ikke i Deres Breve til mig skrevet noget derom, saa jeg ved ikke noget om hvorledes det forholder sig.
Jeg ønsker sidst af alt at være indiscret – hvad jeg gaar ud fra, at De ved. Det er kun Ønsket om saa godt som muligt at være Dem til Hjælp, der faar mig til at stille ovennævnte Spørgsmaal.
Deres
J.W.
Fakta
PDFDansk
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/4 - JFW's Korrespondance om museet 1927-1942