1946-11-13

13–11–46
Kære Willumsen!
Tak for Brevet af 20 Octbr!
Først idag faar jeg Lejlighed til at svare, jeg har i den seneste Tid haft saa meget om Ørene. Vor gamle Hushjælp som har været tilknyttet Huset her i adskillelig Aar, er bleven syg. Det har været ganske umuligt at opdrive Hjælp, saa vi er her henvist til selv at klare alt, og naar man saa ved, at min Kone er daarlig til Bens, saa kan man tænke sig til Resten. Her i Danmark mangler man Mennesker til alt (undtagen til Billedhuggeriet). Du spørger først om Mogens Kruse.
Ja han var herude lige efter han havde faaet Dit Brev. Han gjorde ikke Indtryk af at være rystet, eller at hans Sjælefred

var forrykket. Iøvrigt havde jeg paa et tidligere Tidspunkt gjort ham opmærksom paa nogle unøjagtigheder. Bogen er en pæn lille Bog, som Du kan være fornøjet med, derimod synes jeg ikke, at Kruse udfolder store Evner som Kunstkritiker eller Skribent. De store Talenter i alle Grene af Kulturen, optræder sparsomt.
Du efterlyser et Lokale til at udstille dine Samlinger i, mener Du ikke at Raadhushallen vil være et godt Sted? Der har i det sidste Aar været to Udstillinger derinde; jeg saa kun Munchs Udstilling og Forholdene som Udstillingslokale synes jeg var gode. Den omtalte grosserer Poul Jacobsen som Du spørger om, kender jeg intet til, ja jeg har endda ikke hørt hans Navn.

Du maa endelig ikke tro at Forholdene her, er meget bedere end i Cannes, maaske endda lidt mere forvrøvlede. Jeg mærker ikke meget til det, for vi holder os udenfor alt det Sludder. Vi kun arbejder. Nogle Bestillinger vilde ikke være ilde. Vi tjener meget lidt, men er alligevel fornøjede, saa har man ingen Ærgelser med Komiteer eller Bestillere. Kun det kan løbe rundt er alt godt. De opgaver man selv tager sig, han man kun Ansvar for, overfor sig selv. Nu maa Du ikke tabe Humøret. Tænk Dig rigtig om! Er der nogen dansk Kunstner i vor Tid, som har haft en saadan Sukces som Du? At den ikke kan holde overfor den "Pøbelskare" af moderne

Lærredsmørere som optræder nu, i ternede Bukser, rød Halsklud og Snadde i Munden. Det kan Du kun være stolt over; alle disse ukendte og vedblivende ukendte Malere, de tror de er store Kunstnere og dør saa en Dag som smaa, ganske smaa Individer, uden af efterlade sig et eneste brugbart Billede. Den gode Kunst bliver staaende og er den ny som dine Ting er det, ja saa gaar der mange Aar, inden almindelige Mennesker rigtig opfatter Værdien i den. Op med Humøret, "Mester Willumsen!"
Nu faar Du ikke mere iaften, for jeg trænger til at sove, jeg har gort et stort Arbejde idag, renset Centralfyr, retoucheret Gibsbuste, modelleret Figur ec: De hjerteligste Hilsner til min gamle Ven fra Din Elev og Ven Siegfried Wagner.

Hils M^me Bourret fra mig!