Menu

J. F. Willumsen

1897-07-02

Modtager

Johan Rohde

Dokumentindhold

Afventer resumé

Transskription

Hellerup d 2 juli 1897
Kære Rohde
Det var som jeg havde tænkt mig det, Zeuthen havde naturligvis ikke henvenvendt sig til Tesch. Bevist er altsaa, han holder os ganske for nar. Jeg sagde saa til ham saaledes som jeg foreslog Dem at sige til ham; at han kunde overlade os at gøre Arbejdet, selv trække sig tilbage med Undtagelse af at leje Grunden; han gjorde nogle Indvendinger, som ikke var videre vægtige; men gav sig dog ret hurtigt. Zeuthen er herved, betragter jeg det, ganske sat ud af Spillet; En af de første Dage gaar jeg til Tesch, maaske Lørdag. Tilbage er Lejemaalet af Grunden, som vi talte om, idet der maa staa en enkelt (eller to) Mand som Lejer af Grunden, Magistraten kan ikke leje bort til den frie Udstilling som Helhed, der ikke er nogen

garanterende Person; Jeg ved ikke om der vilde være nogen Risiko for os to at underskrive Kontrakten   Zeuthen tilbyder at gøre det, ja ligefrem fordrer det; jeg mener at vi skulde være hel fri for ham, naar vi opgør vort Mellemværende med ham. Han mener at Panorame selskabet nok vil leje hos os i den nye Bygning, han siger: "vi Panorameselsk
og da vilde det ikke være heldigt om Zeuthen stod som den egentlige Ejer af Bygningen.
Kontrakten med Pacht er vist ikke underskrevet, det maa dog ikke forsømmes.
venlig Hilsen
J.F. Willumsen.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Hellerup (Danmark)

Tilg. 392, Håndskriftsamlingen, Det Kgl. Bibliotek.