Menu

J. F. Willumsen

1936-04-30

Dokumentindhold

Wilhjelm har taget fat på museumplanerne igen, og han har haft en længere samtale med Erick Struckmann derom. De blev enige om at drøfte mulighederne med departementschef Frederik Graae, som nærer en varm interesse for Willumsens kunst.

Transskription

30 April 36.
Gothersgade 143.4 K.

Kære Willumsen!
Tak for Deres Brev af 20 April. Ja! jeg kan nok forstaa, at De ikke fandt mit forrige Brev synderlig opmuntrende, men jeg maatte jo give Dem klare Oplysninger, selv om jeg ikke syntes, at det var morsomt at fremkomme med dem.
Men nu har jeg taget fat igen, idet jeg i Forgaars var saa heldig at faa en længere Samtale med Struckmann. Han ligger saa meget paa Rejser, at han undertiden er svær at fange.
Jeg henvendte mig alene til ham, fordi jeg synes, det er bedre at debatere paa to Mands-Haand, end hvis man er flere, og saa fordi jeg synes at vor Opfattelse nærmer sig hinanden mest. Vi blev saa enige om, at han skulde forsøge under Haanden og helt privat at faa Dp.chef Graae til at give sin Mening tilkende om det Forslag som De sendte mig i Deres forrige Brev. Struckmann gjorde stærkt gældende, at Dp.chef Graae er den

stærke Mand i Ministeriet, og at han nærer varm Interesse for Deres Kunst. Lad os nu se hvordan Dep.chef Graae stiller sig til Sagen. Struckmann skriver saa til Dem derom, naar han har talt med ham.
Disse Linier, som jeg sender Dem i Dag, skriver jeg kun for at De kan vide, at jeg stadig bestræber mig for at holde Liv i Sagen og haaber paa, at vi under en eller anden Form naa[r] frem til et Resultat.
Her begynder endelig Kastanietræerne at grønnes efter et langt og koldt Foraar.
Jeg haaber, at De har det godt og sender Dem de venligste Hilsner
Deres hengivne
Johannes Wilhjelm.
Forfatteren Bønnelycke kommer maaske en Dag og hilser paa Dem og bringer Dem Hilsner fra mig

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København (Danmark)
Nice (Frankrig)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/4 - JFW's Korrespondance om museet 1927-1942