Menu

J. F. Willumsen

1913-05-29

Afsender

Sigurd Swane

Dokumentindhold

Swane er i München pga. en international udstilling der. Han beskriver det betydningsfulde ved fællesudstillinger, og han mener, at Danmark trænger til større udstillinger. Afslutningsvis nævner han, at Willumsens maleri Trianabroen. Sevilla. Vinteren bliver beundret af spanierne på udstillingen.

Transskription

Maleren
J.F. Willumsen.
Strandagervej.
Hellerup.
Dänemark.

München. d. 29-5-1913
Kære Willumsen. Da jeg nu har sendt Dem en Bulletin herfra må jeg så ikke have Lov til at sende en til – eller rettere blot nævne et Par Ting som jeg er kommet til at tænke på hernede. Først den Betydning en Fællesudstilling har derved at den kan være åben en rundelig Tid, en Separatudstilling er jo altid brændt af som et Fyrværkeri og bliver altid for kort, nogle var der slet dengang, andre nåede den ikke for Tiden gik så hurtigt. Og så, hjemme trænger vi til en Udstilling med Rum der er 3 Gange så store som de største Lokaler vi har, alt ser anderledens ud i store Rum, for al dansk Kunst vilde det være af mægtig Betydning, men hvor skulde vi kunne undvære deres Kraft – og mon De dog ikke selve vilde have Glæde af det. Spanierne beundrer Deres Billede fra Sevilla, jeg selv synes også det er det smukkeste Billede fra Spanien som findes på Udstillingen, må jeg bede hilse Deres Hustru. Deres hengivne
Sigurd Swane.

Omtalte genstande

  • J.F. Willumsen: Trianabroen. Sevilla. Vinteren (1913). Olie på lærred, 72.5 x 91.5 cm.

Fakta

PDF
Postkort

Dansk

München (Tyskland)
Hellerup (Danmark)
Edith Willumsen

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/III/3 - So-Sø