Menu

J. F. Willumsen

1897-09-11

Modtager

Johan Rohde

Dokumentindhold

Afventer resumé

Transskription

Hellerup. d 11 Sept 1897.
Kære Rohde.
Tegningerne til vor Bygning er alle færdigtegnede, og have været tilsendte Tesch til sidste bindende Tilbud som kom mig i Hænde i Aften. Hans Brev lyder saaledes:

  Efter paany at have gjort Overslag over Bygningen for den frie Udstilling,
  som efter den nu foreliggende Tegning afviger meget fra den gamle do,
  skal jeg tillade mig at meddele, at dette overskrider det forrige en Del,
  nærmest fordi at Væggenes indvendige Beklædning med ¾" rupløjede
  Brædder er udvidet betydelig, samt fordi at de udvendige Beklædninger,
  Gesimser, Kasetter og Indgangstaarnenes Udstyrelse kræver mere Arbejde

  og Materiale.
  Jeg vil dog tilbyde at udføre Arbejdet for samme Pris som forrige Gang;
  nemlig Kr 15 700 Kr, dersom Malerarbejdet overtages af Dhr selv,
  hvilket vel i det Hele taget ogsaa egner sig bedst, da det paa nuværende
  Tidspunkt vanskelig lader sig præcisere.
  Udenfor Tilbud er nu som forrige Gang: Betræk paa indvendige Vægge,
  Vandledning, Kakkelovne, Hegn. etc.
-
Malerarbejdet maa vi jo kunde faa opspurgt hvormeget det koster; maaske ogsaa Tesch kan klemmes en Smule mere.
Kontrakten med Magistraten er nok skrevet og er vistnok sendt Dem til Underskrift. Engelsted har været hos Kleis og faaet nej paa to Maader.

først uden Tilskud efter 5 aars Forløb dernæst med et Tilskud af 2500 Kr. Tilskudet paa 5000 Kr synes han er taabeligt. Han vil ikke heller gaa til Lemming da han ikke synes vi kan gaa saadan Tiggergang, jeg skal imidlertid se at komme ind til Lemming en af de første Dage. Zeuthen har skaffet sig Underretning hos Magistraten om, at vor gamle Bygning kan blive liggende paa sin Plads indtil Januar 1899, og da det lader til at Forretningen gaar godt for Pacht mener han at Pacht forbliver der, hvilket yder os et Tilskud af et Par tusind Kr. mere end beregnet.
Naar De har underskrevet Kontrakten saa sender De mig den.
Venlige Hilsener
fra os her
Willumsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Hellerup (Danmark)

Tilg. 392, Håndskriftsamlingen, Det Kgl. Bibliotek.