Menu

J. F. Willumsen

1952-08-06

Modtager

Olga Wagner

Dokumentindhold

Willumsen er blevet informeret om Wagners død. Han sammenligner Wagners død med Thorvaldsens, og han beder Olga om at lægge en blomst på Wagners grav .

Transskription

Cannes.     den 6te August 1952

Kære Fru Olga Wagner.
Det var en sørgelig Meddelelse som De sendte mig. Min gode Ven Siegfried Wagner er pludselig død.
Han er død den samme Død som Thorwaldsen af et Slagtilfælde, men medens Siegfried er død midt imellem sine Arbejder i sit Atelier – døde Thorwaldsen kun i et Teater.
Jeg har ligemodtaget et Brev fra ham hvori han fortæller om sine mange Arbejder, der omgav ham, og som han var glad ved at gøre.
Jeg vil gærne lægge en Venskabsblomst eller en Krans paa hans Grav. De vil maaske besørge en saadan fra mig. Jeg betaler den.
Vi har været Venner i over 50 Aar; det er en lang Tid.
Jeg takker Dem for Deres følte Mindeord
De bedste Hilsner fra Deres gamle Ven – Deres hengivne
J. F. Willumsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Cannes (Frankrig)
Lyngby (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/1 - Wagner