J. F. Willumsen
1897-06-16
Afsender
Jens Ferdinand Willumsen
Modtager
Johan Rohde
Dokumentindhold
Afventer resumé
Transskription
Hellerup d 16 Juni 1897
Kære Rohde
Jeg var efter Aftale hos Zeuthen i Gaar Aftes. Ekstrakten af vor Samtale var følgende: Han vidste naturligvis ikke om Borgmester Borup endnu stod ved sit Ord og hvis vi vil leje da maa det ske inden Sommerferiens Begyndelse, som for Magistraten nok snart indtræffer. Overslag havde han intet af, han havde Indtryk af, at Tømmermester Tesch ikke var villig til at gøre Overslag paa en Bygning som var saa langt i det Blaa som vor jo er og han havde derfor ikke henvendt sig til ham; Han mente forøvrigt at vi godt kunde sende Stemmesedler rundt hvorpaa vi selv satte en Pris f. Ex 15000 Kr udover hvilken Bygningsregnskabet ikke maatte gaa. - Han var forøvrigt ikke ret oplagt til at røre sig til noget, og ønskede at tale med Dem forinden Affattelsen af Stemmesedlerne.
venlig Hilsen
J F. Willumsen
Lad os dog nu faa Fart i Tingene.