1936-04-02

I
II April 36.
p.t. Førslev
Fuglebjerg.

Kære Willumsen!
Tak for Deres Brev af 4 Marts. Jeg har nu henvendt mig til Direktør Slomann ved Kunstindustrimuseet og haft en Samtale med ham om Sagerne. Han var vel nok, som De skriver, velvilligt stemt, men jeg synes knap saa positivt indstillet, som jeg egentlig havde ventet. Han var helt inde paa den Tanke, at Museet maatte have sin Plads i Villaen i Hellerup og kunde egentlig slet ikke tænke sig det noget andet Sted. For ham syntes det smukke og ejendommelige Hus at være af afgørende Betydning for hele Sagen, og han synes egentlig ikke at kunne tænke sig denne gennemført uden i Forbindelse med Villaen i Hellerup!
Tilfældet vilde, at jeg nogle Dage senere af Deres Kone blev inviteret ud i hendes Hjem sammen med min Kone. Det er første Gang, at jeg har set Fru Willumsen, siden vi traf hinanden i Nizza, og hun bekræftede,

hvad jeg jo i Følge Deres Breve var fuldstændig klar over, at hun under ingen Betingelse vilde forlade Villaen i Hellerup.
Hvis jeg søger at samle Resultaterne af disse forskellige Samtaler, stiller Sagen sig ikke videre gunstig. Slomann og Struckmann klynger sig begge til den Villa, som der ikke kan disponeres over, og Axel Jørgensen mener ikke, at det kan tænkes, at Staten vil paatage sig at opføre et Willumsen Museum, saa længe der ikke er opført et Museum for moderne, dansk Kunst! Slomann øjende egentlig kun en Udvej, den nemlig, om der kunde findes en Privatmand, som ingen Arvinger havde, der kunde faa Lyst til at testamentere sin Formue til Oprettelsen af et Willumsen Museum.
Han fortalte, at paa denne Maade var Kunstindustrimuseet uventet kommet i Besiddelse af Midler til Fremme af Museet. Men hvor og hvorledes finder man en saadan Mand?
De anfører i Deres Brev en Udtalelse af Dep.c. Graae "Staten kan altid skaffe Penge, hvis den vil det". Jeg er bange for, at man ikke kan bygge alt for meget paa en saadan Udtalelse, som maaske er faldet i en tilfældig

II
Samtale.
Jeg har med stor Beundring set Deres Udstilling i Aar. "Titian døende" er jo et mægtigt og gribende Værk, og Billedet af Anse, der spiller er meget smukt. Modellen selv ser straalende ud!
Jeg vilde ønske, at jeg havde kunnet sende Dem et Brev med mere positivt og bedre nyt, men min Bestræbelse har været at holde Dem nøjagtig à jour med hvad jeg vidste og med de Indtryk, jeg havde faaet fra forskellig Side. Modtag til Slut en hjærtlig Hilsen
Deres hengivne
Johannes Wilhjelm