J. F. Willumsen
1926-02-17
Afsender
Edith Willumsen
Modtager
Nina Bang
Dokumentindhold
Edith og J.F. Willumsen foreslår kulturministeren at oprette et "propaganda-bureau", som skal promovere dansk kunst og kultur i udlandet.
Transskription
Nizza 3 Pl. Charles Felix 17 Februar 1926
Fru Nina Bang
Kulturminister.
Deres Ekselense
Jeg tillader mig at skrive til Kulturministren om en Sag som i lang Tid har ligget min Mand Kunstmaler J.F. Willumsen og mig paa Sinde, og som mere og mere trænger sig paa, og som nu ikke længere bør holdes tilbage. Saa meget mere, som jeg tror i vor kvindelige Minister, at finde et Menneske der har den rette Følelse for en Sag der kan have saa stor Betydning for Dansk Kultur
2
Saa godt som daglig hjemsender Danske der rejser i Udlandet Meddelelser om den Del af den fremmede Kultur der har interesseret den, det sker baade i Aviser, Tidsskrifter og i Bøger. De holder ogsaa Foredrag om den naar de kommer tilbage. Det lille Danmark bliver ligefrem overøst med fremmed Kultur og den Danske kender den ligeesaa godt som sin egen, maaske bedre, til hans Skade.
Men saa godt som ingen Fremmed kender den danske Kultur? Hvorfor? Fordi vi Danske ikke gør noget for at den skal blive kendt. Den enkelte Danske har ogsaa meget svært ved at kunne gøre det.
Det forekommer os derfor at de Danske fra nu af bør forsøge paa at gøre lige det modsatte af hvad de hidindtil har gjort. Nemlig at indføre dansk Kultur i Udlandet. Vi mener at dette kun er en Viljesag. Der maa ansættes nogle begavede Folk, der i udenlandske Blade og Tidsskrifter skriver daglig om Dansk Kultur; udsender Bøger m m. Da Udlandet den første Tid neppe betaler disse Artikler, maa Skribenten betales af Staten eller af et Fond.
Udlandet, navnlig Frankrig, forstaar udmærket, ganske bevidst, at gøre sin Kultur kendt overalt i Verden. Franskmændene har en mægtig Indtægt i at opfinde "Moden". Mode i Kultur og Moden i Klædedragt. Og Verden blændes af denne
Ligeledes Den Katolske Kirke har sin organiserede "Propaganda". Men Danmark gør intet. Det sover i den Henseende.
Som et Eksempel paa, hvor uheldigt det er for dansk Kultur at denne ikke kendes ude, kan vi meddele, at der netop for Tiden købes megen Kunst baade antik og moderne af Folk der ønsker at anbringe deres Penge i "sikre" Værdier. De danske Malere, hvoraf, saa godt som, ikke een er kendt paa Verdensmarkedet, lider Nød i det lille Land, hvori de er indelukkede, ædende hinanden op ved Intriger og Kunstner Politik.
Vor Maler og Billedhugger Kunst er som Helhed ligesaa god som Udlandets, ogsaa som Frankrigs, men selvfølgelig, de fremmede Kunstnere gør intet for at gøre dansk Kunst kendt i deres Lande, tværtimod.
Der maa være Stof nok til saadanne Artikler i udenlandske Blade og Bøger m.m. Vor Kultur er ikke uden Interesse og maa kunne gøre sig gældende. Det er saa trist aldrig at se den blive omtalt med Forstaaelse elle regnet med. Ligesaavel som Landbruget, kan den anden Kultur være en stor Indtægtskilde for Landet.
3
Dette maa natuligvis kun betragtes som et foreløbigt let Udkast, men som kan udarbejdes yderligere og give Grundlag for en Bevægelse der kan føre til betydningsfulde Resultater. Der er blandt andet den Mulighed at den danske Kultur derved kan forandres fra en imiterende til en skabende.
Jeg har med dyb Interesse fulgt Ministerens Virke og paa mit Køns Vegne glædet mig over Deres Dygtighed. Jeg tror at De ogsaa vilde kunne gøre megen Gavn ved at arbejde for vor Idé at gøre dansk Kultur kendt i det Fremmede.