Menu

J. F. Willumsen

1906-08-01

Modtager

Johan Rohde

Dokumentindhold

Willumsen takker Rohde for hans arbejde med artiklen om Willumsen i Kunst und Künstler. Willumsen synes dog, at artiklen bærer præg af fotografiernes ringe kvalitet samt dårlige opsætning.

Transskription

1 August 1906.
Kære Rohde
Naa saa sāā dog Artiklen Dagens Lys.
Destoværre kan jeg ikke Tysk, men jeg tvivler ikke om at De har bedømt mig rigtigt og mildt, senere faar jeg nok En til at oversætte den for mig.
Nu siger jeg Dem Tak for det store Arbejde som De har haft hermed.
Naturligvis lider Artiklen med at være belastet med elendige Fotografier og disses daarlige Zinkætsninger. Det er en Hinder for Udbredelsen af dansk Kunst i Udlandet at vore Fotografer ikke evner at fotografere

Malerier. Malerierne kan være daarlige nok; men Fotograferne gør dem meget værre endnu.
Ligeledes ser det lidt underligt ud at mine ubetydelige Raderinger rene Experimenter faar Plancher, meden de betydligere Ting maa nøjes med Frimærkeformat. Smag og Behag er dog uforstaaelig.
Blot det snart blev forundt mig at kunne præstere et Arbejde, jeg kunde være bekjendt at vise i Udlandet.
Med venlig Hilsen
Deres J.F. Willumsen
pt. Skagens Hotel
Skagen

Omtalte genstande

Johan Rohdes artikel i det tyske litteratur- og kunstmagasin Kunst & Künstler.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Skagen (Danmark)

Tilg. 392, Håndskriftsamlingen, Det Kgl. Bibliotek.