J. F. Willumsen
1906-05
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Jens Ferdinand Willumsen
Transskription
Maj 1906
Kjære Willumsen.
Det er jo rimeligt, at De forhandler med en anden om Krohns Monumentet, om De ønsker det, og jeg har derom skrevet til Sachsx xDe véd Emil Sachs, Inspektør paa Kjøbmandsskolen i Fiolstræde. Forøvrigt kan der vel ikke være noget at forhandle om, førend De har indsendt Deres Forslag.
Hvad vort personlige Forhold angaar, da maa De være overbevist om, at det ikke har været mig nogen Glæde at skrive mine to sidste Breve til Dem. Naar man i en saa lang Aarrække, som her er Tilfældet har haft Venskab tilovers for en Mand, betænker en Mand sig to og tre Gange paa at afsende saadanne Breve. –
Men De maa tillige være overviste om, at de er fremkaldte ved Udtalelser af Dem om mig af en for mig som Deres Ven højlig
saarende Art.
Min Hjemmelsmand er en saadan, at jeg ikke har haft Grund til at tvivle om Rigtigheden. Saa godt kjender De mig dog, at De véd, at jeg ikke bryder mig om Sladder, havde jeg gjort det havde vi vel for længst været færdige med hinanden.
Men maaske mener De ikke, hvad De siger, men dette kan jeg jo ikke vide.
Med venlig Hilsen
Deres
Johan Rohde
Dette Svar kommer Dem saa sent i Hænde da jeg er paa en lille Udenlandsrejse.