1889-01-14

7. Place du Calvaire
Montmartre
Paris
d. 14 Januar 1889.

Kjære Rohde:
Jeg falder naturligvis ikke i Forbauselse over alt det Nye De har at fortælle mig hjemme fra; men Tak for Brevet, det giver Anledning til et Par Betragtninger.
¹⁾ Det vilde ikke være Underligt om jeg er bleven nysgjærrig efter at vide om den Forskel vi har som Lærere, De maa ane den (jeg ikke) De maa fortælle mig om den, Ganske vist er Maalet det samme, hvis det gjælder om at faa min Kjæreste til at kunne tegne; men hvis Maalet er: hvorledes og hvad kun skal komme til at tegne og male, saa tænker jeg (haaber) at det er saa forskelligt som Nat og Dag. Ligesaavel

som Deres og mit Maal, som udøvende Kunstnere, divergerer merer, deslængere vi komme frem ad Banen, det er De vel enige med mig i, at saa kan vel heller ikke Midlerne være det samme; Men selvfølgelig saa længe De er hendes Lærer, hvilket jeg takker Dem saa meget for, som det er mig muligt, saa har De Haand- og Halsret over Undervisningsmaaden, Ingen fremmed Indblanding, har noget der at gjøre. Og saa
²⁾ kunde jeg naturlig have svær Lyst til at vide hvorledes det gaar hende, har De nogen Glæde af at være hendes Lærer?
Det lader ikke til at noget Menneske har set det Billede jeg havde paa Juleudstillingen, naa det faar vel og være det samme, jeg er bleven saa forhærdet i Retning af at ses og

blive hængt op, at Intet indvirker mere paa, ja det kunde jo nok være at en Smule Sympati kunde virke; men ikke mere det modsatte, al den Raaddenskab, som i de sidste Aar har graseret hjemme paa Udstillingerne og i Klikkehulerne, hvor de lever som en stor Familie paa sin og sine gode Venners gjensidige Oversprøjtning med Rosens dejlige Patsjoliduft, naar bare den eller den er elskværdige Mennesker, og de en Gang i Tiden har lavet et godt Billede, saa er det tilstrækkelig til aldrig at dale i Kameraternes Øjne, da det er saadant nogle prægtige Folk, og Kritikerne ja de sidde sku allerinders inde i Malstrømmen og snurrer rundt, det synes De det er saa dejligt; men - en Gang saa bliver de dog slugte, man kommer ikke nemt ud af den igjen, jeg er i de yderste Cirkler og jeg ser hvilket Mas det er at komme

fri; men naar jeg engang kommer fri, og aabner min egen Udstilling, ved siden af mit Værksted, saa skal jeg staa og grine af de andre som hvirvles rundt i Strømmen og vrænge af mig, fordi jeg ikke er Kunstnerisk, fordi mine Billeder ikke er gjennemførte nok, og der ikke er brugt Aar om en Lap af saa og saa mange []". Hu hej sikken Styr. 4 Mand skal gaa efter hinanden med Reklameplakater, hvorpaa der staar som paa mit Visitkort:
J. F. Willumsen
peintre artist.
Bestillinger modtages paa alt til Faget henhørende.
ja og jeg kan ogsaa sætte: Reparationer udføres. Saa kan jeg først blive frigjort fra Strømmen
Hvorfor kan den eller den - Billedskærer^{x x}Haandværker i Alm. ikke være Kunstner, naar han har Folk paa Værkstedet, at han ikke er det, er noget andet. Hvis de tror at dette skulde være en Forbitrelse fordi jeg ikke har faaet Lov til at søbe af det store Suppefad, saa troer De fejl.
Deres J. F. Willumsen
Hils min Halvdel. Hilsen til Dem som ville have En.)