1952-07-27

27 Juli 52.
Som Du ser af Datoen er vi i Juli Maaned, men kære Willumsen! stod Datoen der ikke skulde man tro at vi var midt i Vinterens Hjærte. En eller to varme Dage, det er alt hvad vi har haft foreløbig i denne Sommer!!! For 14 Dage siden maatte jeg tænde op under Centralkedlen og idag burde jeg ogsaa gøre det, men Koksbeholdningen skal holde et helt Aar og den er meget lille (Beholdningen)! Det glæder mig paa Dine Vegne at Du har faaet det Ilustrations Arbejde.

Jeg er meget nysgerrig efter at se Resultatet. Jeg har i disse Dage haft en Kontrovers med Bing & Grøndahl, med ham den væmmelige Direktør Simonsen, han var lige begyndt derinde, da vi var paa Fabrikken. De havde uden at spørge eller omtale Sagen, kopieret en Granitfigur som jeg for mange Aar siden har lavet til Aalborg og fremstillet den i 100 Exemplar i Porcelæn. Modellen er usselt lavet og den saa rædsom ud.

Da jeg forlangte Forklaring vilde de ikke svare mig. Saa sendte jeg dem en Sagfører paa Halsen og saa bød de mig en ussel Erstatning, som jeg omgaaende afviste. Til Slut kom saa deres Sagfører og tilbød en rimelig Erstatning, de vilde naturligvis ikke have Sagen frem. Jeg antog deres Tilbud og saa kom det alligevel i Avisen, hvem der har gjort det, ved jeg ikke. Men at man behandler en tidligere

Medarbejder paa den maade, beviser at man er en stor Bandit.
Har Du snart nok af det Museumsvrøvl? Hvorfor afsætter Du ikke hele den Komité og tager en ny? At Struckmann kan være saa dum, havde jeg dog aldrig tænkt. Jeg har Gang på Gang fortalt ham, at hans Idé med Bortlodning af Kunst til Fordel for Musæet var en Umulig Tanke, men han vilde ikke høre, han taaler

II
i det hele taget ikke Modsigelser, han ved ogsaa alt meget bedre. Kaj Grunth satte ham ogsaa ind i sin Auktionsforretning og Kunsthandel da han skænkede Kunstnerne denne Forretning.
Efter to Aars Forløb maatte han tage hele Historien tilbage ogsaa her har Struckmann haft en afgjort uheldig Indflydelse.

Din Gavl med Mælkeplakaten har jeg endnu ikke hørt eller set! Vi lever som altid meget stille, Olgas Helbred taaler ikke for meget Uro og jeg vil helst Arbejde. Jeg laver mange Ting, morer det ikke andre har jeg ethvert Tilfælde stor Fornøjelse deraf.

Nu kan jeg ikke holde paa Pennen længere og mine Fødder er som Is, og det er lige ved Hundedagene! Jeg tror jeg klager enten til Rigsdagen eller “Vor Herre” nu vil vi have en Ende paa det. Hvem der blot var Maler, saa kunde man lave ganske smaa Billeder og saa kunde man sidde med dem ovenpaa en Kakkelovn i et ganske lille Rum og saa kunde

man bagefter sælge dem for milioner. Nu er man Billedhugger med Værksteder fulde af Figurer og hvor skal jeg stille dem hen. S[l]aar jeg dem ituv er der Kalk nok til at gøde hele Sjælland og omliggende Øer, saa derfor venter jeg lidt endnu. Foreløbig nok for denne Gang gamle Mester. Hjærtelig Hilsen fra Olga til Digsel og Bourret fra Din hengivne gamle Elev og Ven Din SiegfriedWagner.