1947-01-01

Nytaarsdag 1947.
Kære Willumsen! Du skal være den første som faar Brev fra mig i det nye Aar! Først Tak for Dit Brev som jeg lige har modtaget for to Dage siden. Postgangen er ikke helt god endnu. Olga og jeg ønsker Dig et godt og meget glædeligt nyt Aar. Lad os nu haabe at der kan komme lidt Fart i Tingene igen. Af Aviserne igaar ser jeg at Dine Kunstsager endnu ikke er ankommet men ventes hver Time. Du har det ikke rart i Cannes, der er vistnok en god Del Uorden endnu i Frankrig. Her er ikke saa meget af den Slags, men alt gaar med Lodder og Frisker og har man Mundlæder, kan man opnaa meget, vi som lever udenfor, kun for at arbejde, vi opnaar meget lidt,

eller rettere sagt intet. Men skidt med det, saa er man jo ogsaa forskaanet for Ulejlighed. Det gaar lige op. Nu skal Du høre. Der er én af mine Bekendte som i 1937? saa et Billede af Dig paa Udstillingen, det hed vistnok 3 Bjergspidser; det var han meget indtaget i, den Gang havde han ikke Raad til at købe det. Nu spørger han Dig, igennem mig, om Du endnu har Billedet, om han kan faa det at se et eller andet Sted, og hvad Du skal have for Maleriet? Kan Du oplyse mig om det, saa skal jeg lade det gaa videre og maaske kan jeg sælge Billedet for Dig.

Her er ellers ikke foregaaet noget. Det har været umuligt at arbejde i den sidste Tid, fordi der ikke har været Lys paa Himmelen. Kun Taage og Mørke. Egentlig kan man nu faa forskellige af Livets Goder, men det er saa dyrt, at man helst aflader at erhverve den, man kan jo ogsaa leve dem foruden, kun man kan faa nærende Kost, og det kan vi, saa afstaar man gerne fra Resten. Kan Du ikke fortælle mig lidt om Dine Planer naar Du kommer hjem. Har Du sørget for Hus og for Værksted. Du maa vide, at

begge Dele er svære at faa fat i, ja næsten umulige at opdrive. Brændsel har vi meget lidt af, men naar det ikke er under Nulpunktet, saa klarer vi det.
Nu Slut for idag, hils Madame Bourret og ønsk et godt Nytaar.
Din hengivne Siegfried Wagner.
Olga sender ogsaa mange Hilsner og paa et snarligt Gensyn.