J. F. Willumsen
1903-03-11
Sender
Oscar Matthiesen
Recipient
Jens Ferdinand Willumsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Menton 11 Marts.
Kjære Willum!
Jeg kommer til at bede Dig gjøre mig en lille Tjeneste, nemlig at købe et Fotografi eller to af en Romer i Rustning eller Krigsdragt, hvad det nu hedder.
Jeg kan ikke hitte ud af den Dragt, og skal bruge den i disse Dage til et Relief. Du kender nok den antike Figur, som forestiller enten Julius Cæsar eller Augustus, det er mig med min svage Hukommelse ikke muligt at huske i Øjeblikket. Det er vist sådan noget lignende i al Hast. Der er nok en af disse Akademi-Fotografhandlere v
rue des beaux Arts som har den; der findes vist også en Markus Aurelius tror jeg. Det er til en stående Kriger at jeg skal bruge den, og Du må endelig hvis Du kan sende mig sådan noget pr. Omg.
Det er så Pokkers hernede i Menton, at her intet findes af Kunst eller Fotografi efter Kunst engang; man er så aldeles uden Hjælpekilder – og kan jo endelig ikke have Alt i Hovedet.
Bed Fotografen sende det med det samme med Posten. Jeg skal strax sende Dig Udlæget tilbage med en bon de poste. Hils Fru Edith – og vær selv hjærtelig hilset fra Din Ven
Oscar Mathis.