1942-01-14

14–I–42
Kære Willumsen!
Det var mig en stor Glæde igaar at modtaget Dit Brev! Kedeligt er det at Du ikke har faaet mine 3 lange Breve, men det er der jo intet at gøre ved. Maaske kommer de frem en skønne Dag. Jeg har talt med Frk. Fejlberg, hun siger, at “Røde Kors” siger, at Pakkerne altid kommer frem, men hver én som faar sendt Pakker, kun maa faa én om Maaneden. Pakkerne vil saa naa Dig, men der vil saa gaa længere Tid. Røde Kors Kontor fører Kontrol med det. Vi er alle her kede over saaledes som Du har det, men vi er jo magtesløse. Det er rart at Jarl har bestilt en Figur hos Dig, gid han ogsaa vilde bestille én hos mig, men han har

ikke været her endnu. Jeg vidste ikke at han var hjemme. Du skal have Tak endogsa hjertelig Tak fordi Du har anbefalet mig til ham, men destoverre bliver det næppe til noget naar jeg intet har hørt. Jeg trænger saa rasende til at faa en Bestilling eller sælge noget. Jeg tjente ialt sidste Aar 150 Kroner. Mine smaa Reserver er lige ved at være opbrugte og hvad jeg saa skal gøre staar mig ikke klart. Vi kan jo ogsaa vente, at der en skønne Dag kommer Love, som er yderst generende for os. Jeg gad vide hvorledes den frie Udstilling vil stille dig til dem.
Jeg ser idag i Avisen at Din gamle Kunstmæsen Grosserer Schepler er død. Han har jo nogle meget smukke Billeder af Dig.

Iøvrigt sker her intet i denne Tid. Vi har det koldt ja meget koldt (det er den 3^ie Vinter med stærk Frost). Jeg kan ikke og har heller intet at fyre med i Værkstedet, saa det ligger ganske stille. Arbejde i Ler eller i Gibs i 2-3% Kulde i Værkstedet, kan man jo ikke. Tilstandene herhjemme er foreløbige taalelige, vi mangler næsten intet, men alt er sindsvagt dyrt, saa man maa alligevel undvære adskilligt
Hvad der senere vil komme ved vi jo intet om. Tiden tærer paa ens Kræfter. Det er svært at samle sig om et større Arbejde, saa foreløbig tegner jeg nogle mindre Ting . og Haaret bliver hvidt, saa man

kan se hvor det bærer hen. Slutningen lader ikke til at blive munter. Men endnu har man jo Lov til at haabe, det kan ingen forbyde.
Smagen i de ledende Kunstkres er jo “gaaet over Gevind.”
Gid vi snart kunde ses, jeg gaar ned og nikker til Din Buste en Gang imellem
Olga er heldigvis nu helt kommet sig af sin Daarlighed, hun saavel som jeg sender de hjerteligste
Hilsner til Dig og Madame
Dine trofaste Venner
Olga og Siegfried W.