1885-10-24

Aabenraa, d. 24. Oktbr. 1885.

Naa min kjære Ven (Villumsen)!
Endelig kom der da et Brev fra Dig – ja, Du har maaske skreven mange i den Tid – men jeg mener at jeg blev nu da ogsaa beæret med et nu. Tak ska' Du ha' og Brev ska' Du få, haaber jeg da nu, jeg bliver nu snart bange for at jeg ikke bliver færdig med Brevet i Dag da jeg ikke er godt oplagt til noget; jeg kan ikke male eller tegne og nu mærker jeg at jeg heller ikke godt kan skrive; jeg kan for Eksempel nu ikke huske Begyndelsen af dette Brev uden at jeg skal se derpaa, men lidt begyndt kan maaske ogsaa faa Ende, og ikke i Dag, saa maaske i Morgen, og naar Enden er god er Alting godt.
For mange Tider siden har jeg skreven til "Erik Klipfisk"; nu tør jeg snart kalde ham for saadan en Fisk siden han ikke kan svare, for jeg haaber da at han maa have modtaget mit Brev i Fåborg.
Du kan tro at jeg blev overrasket da jeg saa at Du var kommen til Samsø, før havde jeg ventet at Du var kommen hertil, for her skal Du ikke vente at finde store Malerkolonier, og der er nok at male her; man faa saa let saa mange Interesser, ja for Mange mange Gange saa man faar ingen Resultater iaar naar man, som jeg ikke er stærk.
I Branderup har jeg malet fire Smaabilleder; men nu er jeg snart

kjed af at se dem, jeg mangler endnu et af dem som jeg skal have gjort færdig herhjemme, saa kommer jeg nok sidst eller maaske midt i November til Kjøbenhavn. Der vilde jeg så nok ønske at jeg kunde få solgt et - helst flere - Billeder; naturlig er det også vanskelig at gjøre [Bublikum] der tilpas. Nej, nu maa jeg hellere lade være at skrive mere, jeg kan slet ikke samle mine Tanker, ifald man kan kalde dem saadan (Tanker).
24/10 - 85.
Nu begynder jeg igjen eller rettere sagt fortsætter; det var nok efter Din Mening og efter min med, kunstige Maader at Guldmedaillekonkurrenterne løste deres Opgaver paa. I den sidste Tid jeg var i Branderup fik jeg ogsaa Lyst til at konkurere med. Det var nu ikke saadan min Mening at tage Medaille men min Mening var at fremstille det samme Motiv i en dansk Form af Eventyret "Amor og Psyche", nemlig i Folkeeventyret "Den lille hvide Hund". Indholdet i begge Eventyr er gjennemgående det samme, saa, man ser at de har samme Ophav; men eftersom det er kommen til forskjellige Folkeslag, har det fået forskjellige Former. Jeg har ogsaa en anden Form, som skal være norsk. Jeg fik nu ingen Skitse malet, thi- da jeg kom hjem blev jeg skidt tilpas og adskillelige andre Omstændigheder gjorde ogsaa sit til, og Fristen til Indleveringen var ogsaa kort den Gang. Men jeg har ikke opgivet at male dette, da Motivet er saa smukt, ja hele Eventyret, hvad enten man ser det paa græsk eller dansk. Men maler man

det efter det græske bliver Hovedsagen let at vise ens Dygtighed i at fremstille den nøgne Figur; og naar det ikke behøves, holder jeg ikke af at gjøre saa mange Anstalter; Indholdet er dog Hovedsagen. Naturlig vis skal, hvad jeg skriver, ikke forstaas som om jeg slet ikke holder af den nøgne Figur, tvertimod holder jeg saa meget af den, men Fremstillingen af den nøgne Figur skal så være rigtigt begrundet. Egentlig må jeg tilstaa at da jeg læste begge Eventyr for at sammenligne dem – det var sidst i August jeg kjendte dem ikke før – også fik Lyst til at male "Amor og Psyche", men man kan jo ikke her saa let sætte sig ind i græske Interiører, og Psyche havde jeg saa heller ikke fremstillet aldeles nøgen. Helst vil jeg dog male den danske Form, den ligger mig rigtig på Hjærte. Forresten, skrive om saadant noget kan jeg ikke godt, jeg kan bedre tale med Dig.
Det er da lidt bedre med mig i Dag men saadant noget som male og tegne kan jeg dog ikke. Det er en Fornøjelse for mig at jeg kan komme ud i Naturen her – den er saa smuk, saa stor. Der er ikke mange unge Mennesker her som jeg kan komme sammen med, saa Du kan nok tænke at jeg undertiden ogsaa ønsker at være sammen med Dig.
Jeg oplever ellers intet nyt; jeg flakker ikke saadan rundt som Du, skjøndt Du kan tro jeg tit ønsker at gjøre det men det kommer vel endnu.
Endnu har jeg ikke malet noget rigtigt

Maleri, og fordetmeste har jeg savnet Mod til at begynde paa større friere Ting, men det må komme ,- vil Gud – til Foraaret.
(Ja, mon ikke til Foraarsudstillingen.)
Nu må jeg hellere holde op for denne Gang, jeg kan ikke holde ud at skrive ordentligt, og det er Synd for Dig, naar Du skal vente saalænge efter mit Brev.
Hils vores Venner og især Dig selv med fra
Din
gode Ven
Jes Jacobsen.
Det er nu med dette Brev som med flere af mine Billeder, jeg har ladet det gaa for færdigt, skjøndt der kunde gjøres mere; men i denne Tid kan jeg nu en Gang ikke rigtig.
Håber, det bliver bedre.
Jes.
Undskyld min dårlige Skrift
Jes.