Menu

J. F. Willumsen

1916-04-16

Recipient

Siegfried Wagner

Document content

Awaiting summary

Transcription

Villa Biancheri. 16 April 1916
Det var rart at faa et Brev fra Dem, kære Wagner.
Men Skylden er min egen, jeg skriver aldrig til nogen. Og saa kan jeg heller ikke vente at nogen skal skrive til mig. Jeg har trængt til at trække mig tilbage fra Verden for en Tid. Jeg maa have været overanstrængt paa forskellig Maade. De misunder mig min Ro, det forstaar jeg saa godt. Her har vi det saa ensomt som det er nødvendigt for at arbejde. Her er ingen Telefon, ingen Møder i Foreninger og intet andet Vrøvl end det man selv laver sig. Et af de værste Ting i Danmark er vel nok den evige nivellering af Ens Bestræbelser,

som fremkommer ved at man altid skal høre paa hvad andre finder udmærket. Det paavirker uden at det er muligt altid at kunne stritte imod. Men hvad der mest generede mig i Danmark var vel nok Klimaet, jeg frøs altid, og jeg kunde bogstaveligt ikke se. Her er altid lyst – og jeg kan arbejde fra Sol staar op til Sol gaar ned. Og Sol er her meget af. De skulde komme og besøge os naar Krigen er forbi vi har Gæsteværelser her. Det gælder blot om at kunne blive ved med at være her for Udgiftens Skyld. Men er Villaen i Hellerup lejet ud og jeg sælger et Billede en Gang imellem klarer jeg vel Udgifterne, her er nemlig billigere end i København. Hils Deres Kone mange Gange. Tak for Ulejligheden med mine Billeder – og vær selv mange Gange Hilset af Deres gamle Ven.
J. F. Willumsen

Facts

PDF
Letter

Dansk

J.F. Willumsens Museum
Bog: Breve fra J.F. Willumsen til Siegfried Wagner 1905-46