Menu

J. F. Willumsen

1950-01-08

Document content

Awaiting summary

Transcription

8–1–49
Kære Willumsen!
Tak for Brevet af 15/12 49. Det var godt jeg hørte fra Dig, jeg var virkelig Ængstelig for at der var tilstødt Dig et Uheld.
Nu nu er vi inde i Jubelåret, lad os se om det kommer til at svare til Forventningerne.
Du spørger om det Træsnit Du gav til Bondo Svane. Han har endnu ikke faaet Gaven overrakt. Det skal han først have, sidst i denne Maaned. Paa Grund af Struckmanns Hospitalsophold, blev Festen opsat

Ingen kunde tænke sig at holde Fest, naar ikke det Skvaderhoved til Struckmann kunde være til stede.
Jeg for min Part gaar ikke til den omtalte Fest, først fordi jeg finder det taabeligt at holde Fest, fordi vor Sagfører fylder 50, det er virkelig for tidligt at feste for en Mand, dernæst synes jeg det er fornærmeligt at lave Fest først for Bredlund dernæst for Fru Larsen og nu for Bondo Swane. Naar vi andre bliver 60–70–75 o.s.v. saa er der ingen Fest. Jeg for min Part ønsker ingen Fest for mig selv, men skal der gøres Forskel, saa synes

jeg man passende kunde feste først for Kunstnerne og saa for Personalet.
For Ex: var der ingen som tænkte paa at hædre Larsen Stevns og mange foruden ham. Der vil ikke komme mange til Festen nu for Svane, der er beordret Kjole for at Struckmann og mange andre kan lufte Ordnerne. De unge er fornærmede fordi de ikke ejer en Kjole ejheller Ordner, saa de har meldt sig fra. Lad dem nu morer sig, saa tales vi ved bagefter. Jeg vil nemlig fremkomme med et

Lovforslag om, at der hvert Aar skal holdes en Fest, og at de skal begynde med Medlemmerne, naar de fylder 25 Aar. Det er en værdig Opgave for den frie Udstilling, nu hvor man ikke lægger vægt paa Kunsten. Det er en værre Samling Levebrødskunstnere som nu regerer den frie Udst:
Tænk man har endnu ikke formaaet at faa Blocks Buste stillet op. Jeg tror at Soklen endelig er lavet, men nu kommer Vinteren og lægger sig i Vejen for Optillingen. Alt gaar med med Lyntogs fart herhjemme, ikke?

2
Angaaende Din første Kones Dødsfald har jeg intet skrevet, idet jeg gik ud fra som givet, at Du vidste bedere Besked derom, end jeg vidste, nu ser jeg altsaa min Antagelse var forkert.
Sidste Gang jeg havde forbindelse med hende var da hun fyldte 85 Aar, saa sendte vi hende et Telegram. Nogle Dage derefter ringe hun os op og vi talte lidt sammen. Hun var paa det Tidspunkt meget sløj og kunde ikke røre sig. Gigten overvældede hende.
Den 1te Januar begyndte det at fryse her og for nogle Dage siden, begyndte

det at storme og sne, det har snet saa voldsomt at jeg 3 Gange paa én Dag maatte grave en dyb Gang ud igennem Sneen, kun for at skaffe Brændsel til min Ovn. Idag er det igen Tøvejr og nu maa vi tage Redningsbælter paa, ellers drukner vi i Pløret. Det har været umuligt at arbejde i Værkstedet. Sneen har totalt lukket Lyset ud, det laa 30 Cm tykt paa Ovenlyset.
Lille Juleaftens Morgen blev Olga forfærdelig syg Hjærtet gjorde Knuder.

Heldigvis er det overstaaet nu og hun har det helt godt, men hun maa være meget forsigtig.
Ja saa tror jeg, at jeg er udtømt for Nyheder for idag.

Olga og jeg sender Dig og Michelle de hjærteligste Hilsner.
Din hengivne Ven
Siegfried W.
E.S.
Angaaende Lotteriet har jeg intet hørt. Svenskerne og Nordmændene har

vistnok lovet mere end de har holdt, eller Struckmann mere end fuld, da han var i Oslo, han har nok hørt dobbelt. Blot han ikke en Dag kvæles i alle de fede Ord han altid fører i Kæften.
Nu tror Du at jeg [er] mere ondskabsfuld end jeg har Lov til, men- jeg har kendt denne “Ridder” fra hans første Dage og ved hvor upaalidelig han er. Han interesserer sig kun for det som han slaa sig op paa. Jeg maa indrømme, at jeg ringagter ham, den elendige Kunstner han er.
SW.

Mentioned works

  • J.F. Willumsen: Kongesønnens bryllup (1888-1949)
    Olie på lærred, 162 x 370 cm.
    J.F. Willumsens Museum, Inv 265

  • J.F. Willumsen: Min Fa'er og min Mo'er mødes første gang foran Christiansborg Slot (1947)
    Olie på lærred, 107 x 147 cm.
    J.F. Willumsens Museum, Inv 253

  • J.F. Willumsen: Blochs Buste (1922/1948)
    Sandsten. Rigshospitalets have.
    Udhugget af Siegfried Wagner i 1948

Facts

PDF
Letter

Dansk

Lyngby (Danmark)
Cannes (Frankrig)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/1 - Wagner