J. F. Willumsen
1939-01-23
Sender
Viggo Jarl
Recipient
Jens Ferdinand Willumsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
LE PIN DE LA DANSE
CANNES (A.M) TÉL. 4-71 23-I-39
JARL CANNES
Kære Willumsen.
Tak for Deres venlige Brev, der giver mig en kærkommen Anledning til inden jeg idag rejser til Danmark at takke Dem og Mme Bourret for den hyggelige Frokost hos Dem i Fredags. Besøget i Deres Atelier interesserede mig som sædvanlig i højeste Grad og jeg haaber, naar jeg kommer tilbage hertil, at faa Lov til at gentage dette.
Det er rigtigt at mine Forældre for. c. 36 Aar siden købte nogle Akvareller af Dem; disse var saa vidt jeg husker Udkast til nogle Vægdekorationer i en Villa i Sverige tilhørende en Grosserer Lachmann. Akvarellerne har lige siden hængt i Rosenvænget; jeg har ofte grublet over, hvorfor der kun var tre og ikke fire, hvilket sidste Tal dekorativt vilde være mere forklarligt, da Udkastene vel er malede til et symetrisk Rum – og ganske rigtigt omtaler De fire Billeder – men hvor er saa det fjerde? Dette kan umuligt være
gaaet tabt i Rosenvænget, hvor intet har været rørt i flere Menneskealdre. Skulde den fjerde Akvarel være paa andre Hænder vilde det interessere mig meget at [faa] oplyst hvem der har denne og om det er muligt at erhverve den. –
Af min Moders Bo var disse Billeder nemlig det første jeg udtog; i et lille Hus jeg indretter mig i Humlebæk var det min Hensigt at skabe et særligt Rum for disse, men det ulige Antal gør selvfølgelig Opgaven vanskelig.
Jeg har intet imod at testamentere disse Billeder til Deres forestaaende Musæum, men vilde gærne have lidt glæde af dem, medens jeg lever.
Mange venlige Hilsener til Madame Bourret og Dem selv
Deres hengivne Ven og
Beundrer
Viggo Jarl
Facts
PDFDansk
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/4 - JFW's Korrespondance om museet 1927-1942
Mentioned works
J.F. Willumsens skitser: Moder og datter i tre alderstrin (1905)
Blyant og tempera på papir, varierende mål
J.F. Willumsens Museum, Acc 1098, Acc 1099, Acc 1100