Menu

J. F. Willumsen

1919-07-24

Recipient

Laurits Tuxen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Strandagervej 28
Hellerup
24 Juli 1919.

Kære Tuxen -
Tak for Velkomsthilsnen. Det glædede mig meget at Du tænkte paa mig.
Vi har ikke haft det godt i de sidste Aar derude, og jeg maa sige vi tabte næsten helt Humøret; derfor maatte vi rejse hjem, da Vejen igjen blev aaben, for at komme lidt til Kræfter herhjemme og for at finde Humøret igjen. Det synes dog ikke at være saa let at finde det, vi jages atter ud, her kan vi ikke være. Vi rejser igjen i September Maaned til vort Hjem i Nice. Der har jeg købt mig et lille Hus, som jeg har indrettet til Atelier, overfor paa den anden Side af Avenuen med Blomstermarkedet har vi vor Lejlighed.

Jeg har tre store Billeder foruden 4 mindre, med hjem, dem kan Du faa til Venezia Udstillingen. Ellers ejer jeg ikke mere noget Billede, alt er solgt. Nu maa Billeder til Udstillinger laanes hos Ejerne.
Med Hensyn til Venezia Udstillingen; saa vil jeg naturligvis gærne være med og Du skal have tak fordi Du vil have mig til Hovedfigur, der, det viser at Du sætter Pris paa mine Ting. Jeg vilde heller ikke have deltaget, hvis jeg skulde have været blandet op med andre; af Erfaring ved jeg at det vil virke ødelæggende for Virkningen.
Der skal forøvrigt være en Udstilling i Stockholm i Efteraaret, hvortil jeg har lovet at sende de nye Billeder. Maaske nogle af dem bliver solgt der; men der maa lægges Servitut paa dem i saa Tilfælde.
Vi vilde gærne komme til Skagen for nogle faa Dage (cirka fire), men der er vel ikke Plads nu at faa paa noget Sted og det maa være i Begyndelsen af August for jeg skal være tilbage inden d. 14.

Facts

PDF
Letter draft

Dansk

København (Danmark)
Skagen (Danmark)
  • Stockholm, Sverige
  • Skagen, Danmark
  • Nice, Frankrig
  • Venedig, Italien

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/III/4 - TU