Menu

J. F. Willumsen

1903-12-21

Document content

Awaiting summary

Transcription

Charlottenlund 21 Dec.
Kjære Willum!
Misse og jeg sender Eder begge en kærlig Julehilsen og håber at I har det godt! Misse ligger jo bestandig endnu; men der er i de sidste 14 Dage pludselig indtrådt en Bedring, så Feberen har forladt hende og hendes hele Velbefindende er bedret.

Vi er naturligvis meget glade derfor; hun er oppe nogle Timer hver Dag, og selv om hun ikke tåler ret megen Uro, så giver det jo alligevel et Pust af Lykke, som vi forstår at nyde – og sætte Håb ind på og bygge Luftslotte på om Fremgang og Fremtid, om Kunst og nye Rejser. Her er nemlig uudholdeligt hjemme; men var det vanskeligt for Dig at ordne Dig og bryde op og bosætte

Dig – så kan Du jo nok forestille Dig hvor vanskeligt det er for mig med Misse og alle Drengene. Men det bliver nu enden på det alligevel ved Lejlighed, for jeg kan ikke holde det Pineri ud herhjemme. Nu vil jeg se – hvis Misse er rask – nok – at gjøre en grundlæggende Begyndelse til Foråret. Freskoen er og bliver jo mit eneste Grundfond af mit Driftskapital. Jeg vil da nu lave en Fresco til Salonen

og se at komme til Paris og lave Skole for Frescokunst og Teknik.
Ja – Ideen har jeg jo fortalt Dig før, men nu stiler jeg mod Udførelsen. Hvordan går det Dig med Billederne til Lachmann? Og Ediths Arbejder? Jeg længes altid efter at høre fra Dig. Jeg har i den senere Tid malet ude, malet Hjorte i Dyrehaven og er ved at begynde på en Composition som skal hedde: "Artemis' Hinde". Lev nu vel begge to og glædelig Jul og et godt Nytår fra Eders hengivne Venner
Camilla og Oscar Matthis.

Mentioned works

  • J.F. Willumsens maleriserie: Moder og datter i tre alderstrin (1904)   Olie på træ. Privateje

Facts

PDF
Letter

Dansk

Charlottenlund (Danmark)
Paris (Frankrig)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/4 - M