1935-08-23

Østerled 36,   d. 23/VIII 1935

Kære Willumsen,
Tak for Deres store og interessante Brev af d. 5. August, som jeg først nu besvarer, fordi det jo giver meget at tænke paa.
De tre Sager, De beder mig om at virke for eller at sympathisere med, har jeg selv, for det sidste Punkts Vedkommende især, tænkt over i flere Aar, og jeg er kommet til det Resultat, at navnlig det at faa et Willumsen-Hus med Deres egne Arbejder og Samlinger vil være en stor Værdi for Landet. Det er imidlertid nødvendigt, tror jeg, at De selv paany bosætter Dem her, thi Erfaringen fra Thorvaldsens Historie viser, at saadanne komplicerede Opgaver som at skænke Samlinger paa Betingelser aldrig løses, hvis Kunstneren er borte. Jeg beder Dem derfor bestemme Dem til at komme hjem. Da vil alt ordne sig.

Jeg er selv fuldt optaget af eget Arbejde og kan derfor ikke gaa ind i saadanne vanskelige Arbejder for andre, hvis jeg ikke kan gøre det med Myndighed; men jeg føler varmt for Planen og for Dem selv, og jeg forsikrer Dem, at hvis jeg faar Magt og Midler, skal jeg støtte Dem.
Det var hyggeligt at møde Dem i Venezia; jeg hørte ogsaa siden af vor fælles Veninde Marie Henriques, hvor glad hun havde været over de Dage, hun tilbragte sammen med Dem; hun er et begejstret Menneske.
Skal vi saa ikke se Dem herhjemme igen i Deres eget Hus? Hvad er det uden Dem. Jeg hører, at Anse har faaet en god Mand; det er da en Lykke.
Mange Hilsner, Deres Ven
Vilhelm Wanscher.