J. F. Willumsen
1920-02-10
Sender
Siegfried Wagner
Recipient
Jens Ferdinand Willumsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
10–2–20.
Afstemningsdagen i Sønder Jylland.
(Er de glad derfor?
Kære Willumsen! Endelig kan jeg sende Dem den ønskede lille Tegning af “Petersborg Drengen.” Jeg kan huske, at jeg har set et Exemp: i Florens i Akademiet, om det er i Gibs eller Marmor husker jeg ikke, men det er jo sikkert en Afstøbning. Ligheden er jo ikke slaaende imellem disse to Tegninger, saa De tager sikkert Fejl naar de mener, at “Greco” har brugt Michelangelo’s Figur.
Kære Willumsen! De har jo opholdt Dem en Del i Spanien, hvad vil De raade mig til naar jeg vil derned? Jeg har tænkt at rejse
derned til Efteraaret.
?Hvad Tid er den bedste,? Og hvor og hvilke Byer skal man til (som Billedh:)? Kan De spansk? Jeg har begyndt at tage Undervisning i det, men jeg er en Klovn til den Sport. (Destoværre!) Hvilken Vej er den bedste derned? Over Köln – Paris, eller Berlin – Basel – Genua til Barcelona. Er der dyrt at være?
Her har vi det sædvanlige kedelige Vintervejr med Regn og Slud. Forøvrigt er her forfærdelig kedeligt, med Sludder og Vrøvl og Kævl. Jeg har endnu en Del og gøre, men Malerne derimod klager enormt over den kolosale Tilbagegan[g] i Salget. Men en Gang maatte det jo komme.
Angaaende Spørgsmaalet om Deres Billeder til Foraarsudstillingen, saa har jeg overdraget det til den nye Bestyrelse. Den arbejder med samme Prisværdige Langsomhed som tidligere Bestyrelser. Der foreligger endnu ingen Resultat af Afstemningen over nye Medlemmer. Vi befinder os alle (her i Huset) i bedste Velgaaende og haaber
paa ikke at flire “Spanske,” Det vil glæde mig om De ved Lejlighed vil svare mig paa mine Spørgsmaal.
Mange Hjertelige Hilsner
til Dem og Deres Kone
Deres hengivne
Siegfried Wagner.
Mange Hilsner fra min Kone.
Mentioned works
Michelangelo: Sammenkrøbet dreng (ca. 1530-1534)
Marmor, 56 cm.
Eremitagemuseet, Sankt Petersborg