1894-03-10

Lørdag d 10 mars 1894
9 rue des fourneaux.

Kjære Ven.
Igaar havde jeg den Fornøjelse at afsende en lille Kasse til Deres Adresse, den indeholdt Busten af Grækerinden, som jeg gjennem Hannover har hørt ønskede De dem sendt med "grande Vitesse" og paa den fri Udstillings Regning; det har jeg altsaa gjort, nu haaber jeg at Arrangementscomitéen giver den en god Plads paa en høj Piedestal^{x x}(Piedestalen maa helst ikke være mere end 18-19^Ctm i Kvadraten, da jeg ved at en bredere - gør at det ser ud som hun havde en undersætsig og pukkelrygget Figur) saaledes at Hovedets

Højde er i Højde med smaa levendende Menneskers Højde naar de staar oprejst, Titlen er; "buste i brændt Ler af en Ny Grækerinde". Pris 500 Kr.
Til den er det ikke nødvendig at anvende Kommentarer. Efter endt Udstilling faar jeg den vel tilbagesendt straks og som jeg haaber igjen paa den fri Udstillings Regning, da vi stadig, hvornaar monstro vil det faa Ende, lider af Tomhed i Pengeskuffen og Anbringelses Talent for dem vi faar.

Der er ellers intet interessant at meddele herfra vor Residents, Skitzen til min Mur er endnu ikke færdig, det gaar kun langsomt fremad, enkelte klarede Dele af den har jeg støbt af i Gibs, da de truede med at tørre af og dumpe ned, de uklarede Dele har jeg jo ikke gjøre det samme ved, havde jeg dog bare valgt Motivet med Kong Knud der sidder Vesterhavet og ikke vil flytte sin Stol for den stigende Flod, saa

havde jeg rimeligvis været længere henne imod Fuldendelsen. At jeg ikke kan fortælle Dem nøjere hvad jeg laver, da jeg ikke er ganske klar derpaa selv, maa imidlertid ikke være noget Hinder for at De ikke skulde kunde fortælle mig noget om Deres egne Arbejder ikke en Tøddel har De betroet mig derom og det dog noget tomt og noget trist for mig ikke at vide noget eftersom De er En af de 3 Mennesker jeg interesser mig for i Danmark, derfor kjære Ven, da De ogsaa er En af de tre som interesser sig for

mig saa maa De fortælle mig noget mere om Dem selv end De plejer at gjøre, Det er egentlig forbausende at jeg min Familie undtagen ikke skulde opnaa højere Antal end tre der kunde have Lyst til at vide hvad jeg befatter mig med, jeg maa spørge Dem om hvad det er for stærke Baand der binder mig til mit Fædreland; Vi Danske er frygtelig uheldig stillede ved at være fødte Danske, jeg som bor i Udlandet føler det saa stærkt, naar en Dansk har den Ulykke

at bære paa ikke at blive agtet paa, af sine Landsmænd, saa har intet Steds at kunne være i Verden uden maaske i Kolinisationslandene, Amerika Australien eller Afrika's Kap., I Frankrig England, Tysklands Norge o.s.v. holder de paa deres Landsmænd og skubber Udlændingen til Side, i Danmark derimod foretrækker man Udlændingen fremfor den Indfødte, al fremmed Literatur og Kunst bliver beundret
Fremmede har Lov at være

moderne i Kunsten f.Ex, naar en Franskmand eller Tysker, selv om han kun er Probenreuter saa kappes Grosererne om at gjøre fine Middage for ham
alle Damer er forelskede for hvis det er Fransk (det væmmelige og daarlige Sprog) saa er det jo et himmelsk musikals Sprog der flyder som Honning omkring hans Læber.
Men, kjære Rohde, intet videre i den Sag om Hjemløshed det er nu foreløbig bleven min Lod og jeg vil gjøre mig Umage for endnu en Tid at kunde lære af

den og tage mig det jeg Lærer til Indtægt, saa forsvinde hen et eller andet Sted hvor jeg kan finde Hjem i Danmark eller Amerika, uden det bliver mit Livs Kæphest og brændende Hjærte at jeg er hjæmløs; eller det andet kan faa sat sig fast i mig, som ogsaa altid plager mig: Der er ingen der har Brug for mig.
Mange Hilsener fra min Kone og fra vor lille Dreng. Rohde, siger jeg, jeg skriver til Rohde, spørger han saa, hvad er det for noget.
Mange Hilsener fra Deres hengivne
J.F. Willumsen