J. F. Willumsen
1941-07-24
Sender
Siegfried Wagner
Recipient
Jens Ferdinand Willumsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
24–7–41
Kære Willumsen!
Det er forfærdelig længe siden jeg har haft Brev fra dig, jeg har skrevet et Brev og et Kort, men du har maaske ikke faaet nogle af Delene. Vi er spændt paa at høre hvorledes det gaar dig og om du fremdeles er rask. Noget nyt eller morsomt er ikke at berette herfra;
Tiderne gaar og man lever nærmest i Uvidenhed, det som læses i Aviserne ja det faar staa til Troende, oftest læses mere imellem Linierne. Det hvorom alting drejer sig det faar vi jo nok at vide dersom vi lever længe nok. Verden kommer til at se mærkelig ud efter
denne Krig. Jeg er ikke sikker paa at Menneskene bliver lykkeligere efter denne, Styrkeprøve, hvilket paastaas fra nogle Sider. Mentaliteten vil i ethvert Tilfælde blive forandret; den er det allerede.
Det vil naturligvis ogsaa vise sig i Kunsten; vore hjemlige Kunstnere er smaa, meget smaa Begavelse som viser at de har mere Trang for Reclame end ægte Kunstbegejstring. Vi har iaar imod Sædvane haft en dejlig varm Forsommer, men for lidt Regn. Nu idag er Regnen kommen, i en næsten over-
vældende Grad, men det er næsten for sent for Afgrøden. Bønderne har allerede skreget i længere Tid, men naar skriger og klager Bønder ikke? Regner det for lidt, græder de, Regner det for meget hyler de. Her er som sagt intet nyt eller bemærkelsesværdigt at berette, kun sommerferie. I Danmark holder man Ferie og atter Ferie og en Gang Ferie til. Et nederdrægtigt Tempo. Selv om Du er i daarligt Humør, som du rimligvis er og har Grund til at være, send
saa alligevel er Par ord for at vi ikke skal være for ængstelige for dig.
Vi er raske og arbejder, jeg har lavet en stor Figur, nu er den til Støbning (i Gibs) saa nu har jeg et Pusterum paa et Par Dage. Kedeligt at Figuren ikke er bestilt, det vilde lette paa Situationen.
Nu slutter jeg for idag med de hjerteligste Hilsner, ogsaa fra Olga til Madame og dig selv fra din meget hengivne
Siegfried Wagner.