1925-10-18

Kære Willumsen. Jeg véd, De holder meget af Struckmann og sætter Pris paa hans Egenskaber som ekstra god Kammerat.
Det gik jo i Stykker med Galleriet. Vi har nu igen haft et Møde, hvor vi har søgt at finde ud af, hvorledes vi bedst skal glæde ham.
Vi blev enige om, at gøre en Fest for ham og dér overrække ham en Pengegave til Anvendelse, som han nu selv finder forgodt. Den fri Udst.^s Gavefond har 500 Kr. disponible
Men der skulde jo gærne skrabes saa meget sammen, at vi kunde faa en præsentabel Sum ud af det.
Vil De yde det Bidrag hertil, som oprindelig var Deres Hensigt? Vi spørger samtidig Bundgaard, Struckmann, mener hvem der staar ham nær, sidder vanskeligt i det, og det gælder jo først og fremmest om at vise ham, vi holder af ham og værdsætter hans gode Kammeratskab.
Vi vil nødig mænge os med Naturfredningen el. private. Det maa dog helst være

os, hans Kammerater, som paatager os dette. Vi venter at kunne indsamle et Beløb, som vi kan være bekendt. Men desværre er Højvande jo hos Malere ikke p.t. tilstæde. – Det er ærgerligt, at De ikke er hjemme og kan kaste Glans over det hele, Struckmanns Arbejde er jo ikke mindst knyttet til Navnet Willumsen. Det vilde have glædet ham morderligt
Vi havde det i Grunden rart den Aften hos Struckmann. Trods det, at Fredningsmændene, godt skaarne for Tungebaandet, som de er, ganske tog Barnet til sig som deres eget. Der blev jo knap Fugls Føde til "den Fri". Nu skal vi vise: Han en dog var Struckmann! Ikke sandt!
Hils nu Deres Kone og Deres Piger fra Kirsten og
Deres hengivne
Ludv. Find
Baldersbrønde 18/10 25.
Hedehusene.