J. F. Willumsen
1911-02-12
Sender
Laurits Tuxen
Recipient
Jens Ferdinand Willumsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Le Commissaire Général du Danemark à l'Exposition de Rome 1911.
12-2-11.
Kjære Willumsen!
Tak for Brevet. Jeg har idag været ude at se paa Dit Billede (forrige Gang var det Jastrau), og jeg ser ikke fuldt saa pessimistisk paa Rulningen.
Han paastod at nogle af Klatterne var ganske vaade, medens andre var saa sprøde at de vilde falde af naar det blev rullet. Jeg tror man kan vove Experimentet.
Vi skal gjøre vort bedste, men, som jeg telegraferede, uden Ansvar – Du vil jo dog
have det derned! Tromlen er for Resten lavet i 1½ Alens Diameter.
Men hvordan tror Du Billedet kommer til at se ud naar der kommer Støv paa Klatterne - og det gjør der uvægerligt naar det har hængt nogle Maaneder paa Udstillingen; er det blot tørt saa er Ulykken jo ikke saa stor.
Med Hensyn til Din Kones Barnebuste, da gaar det desværre ikke at faa mere ned. Der har været et gyseligt Vrøvl fra Billedhuggernes Side, og det har maattet slaaes fast at nu kunde det absolut ingen Forandring ske.
Jeg skrev til Dig om en Akvareludstilling som M.K.S vil afholde. Den synes at blive til Alvor, men Du skulde jo rigtignok med.
Kan vi uden videre tage nogle Sager ned af Væggene? Maaske er der Svar undervejs. Udstillingen skulde aabnes allerede d. 17de. (Det er vist for Resten umuligt). Jeg mener selv at rejse d. 21de. Min Adresse bliver foreløbigt Hotel Eden, Rom.
Og saa lev vel da; jeg skal være glad naar alt dette er overstaaet!
Venlig Hilsen til Eder Begge
Din LTuxen.