1940-03-12

12 Marts 40.
Kære Willumsen
Der er en sorgens dag for hele norden i dag – Finland overvundet! Man gaar omkring paa gaden og tør ikke se hinanden i øjnene -
Tak for Deres brev.
Jeg er glad, at De er rask ellers anslaar det ikke lystigere toner end dem, der lyder hèr. Her er stille ingen selskabelighed, man holder sig for sig selv. Udstillinger er her i en ren mangfoldighed, og fulde er de alle, det er ligesom folk klynger sig til kunst. Hvad De skriver om den mangel paa

2)
paa omtale der har været af Jarls kongelige gave til Finland, har ogsaa undret mig. Jeg har tænkt, det kom fra ham selv, at han ikke vilde have det omtalt.
Den Hr Ellinger, han aabenbart samarbeider med, huer mig ikke. Men paa egen haand tør jeg intet gøre, uden at det kommer direkte fra ham.
Det var et savn paa paa den fri udstilling, at Deres plads stod tom. Men rimelig og forstaaelig var det.
Jeg tænker saa ofte paa musæumssagen, som netop skulle til at springe ud – og saa.
Fru Carl Nielsens

3)
hest staar jo nu paa plads, og har haft en god presse, hun er straalende, ivrigt arbeidende. Den er smuk den hest, dog savner jeg vingerne, som skulle betegne den som Pegasus, og saa synes jeg at drengen ligner Carl Nielsen for meget. Men hun er da et jern, den Anne-Marie.
Hvor vil jeg være i sommeren ved jeg endnu ikke. De??
Det gl. lyserøde Hellebækgaard hvis senile gl. Greve modtager pensionærer, faa, kunde jeg maaske have lyst til. Æblehave og gl terrasse og forfaldent. Endnu er her is

4
overalt, men senere, naar det bliver mildere tager jeg ud og ser paa det.
Luften er mildere der, end i jylland, som ellers er det der trækker mig mest.
Albert V. ser jeg aldrig, hans siste kone frister mig ikke, hvor ser det menneske ubehagelig ud. At vi alle her med de nye og de kommende skatter kommer paa fallittens rand er uundgaaelig. Jeg har allerede solgt ét papir, og det bliver sikkert ikke det siste.
De ved vel at Professor Bloch har giftet sig med sin svigerdatter, hans stedsøn, Dr. Fabers enke
det skulle Alice vide!

Men nok idag. Skriv snart igen. Deres og Mdm B^s varmt hengivne
Marie Henriques