1885-07-04

Lørdag Eftermiddag d. 4.
Juli 1885.

Kjære Willumsen!
Det er en grulig stor Skam af mig, at jeg ikke allerede for lang Tid siden har skrevet til Dig efter at have modtaget Dit Brev.
Det gjorde mig oprigtig ondt deraf at se, at Dit Humør ikke er rigtig godt og at Du føler Dig fortrykt og forknyt i Din Ensomhed dernede og jeg burde naturligvis strax have skrevet til Dig; jeg véd godt fra mig selv, hvor godt det gjør at høre en venligt Ord selv om det kun er i et Brev, naar man er ene og mismodig; men

jeg ved Pokker ikke, hvordan det gaar, saa er der det, saa det i Vejen for at skrive, Lys om Aftenen er der jo ikke Tale om, at der er noget der hedder og saaledes kan med Lethed en Ugestid gaa hen. Det maa ikke være morsomt for Dig, min Ven, jeg kan saa godt sætte mig i Dit Sted, for jeg har jo gjennemgaaet akkurat det samme. Du kan tro, det var heller ikke lysteligt mig ifjor Vinter, da jeg om Sommeren havde lært min Kjæreste at kjende, og nu gik hele den lange Vinter uden at se eller høre noget til hende og hendes Familie. Alt var saa fattigt og tomt og elendigt, naar jeg tænkte paa, hvor dejlig Sommeren havde været; jeg havde

slet ingen Ro paa mig hele den Tid, heller ikke da jeg var paa Refsnæs ifjor og heller ikke da jeg kom over til Jylland og igjen saa hende jeg havde tænkt paa hele Vinteren. Først da Sagen var i Orden, da det hele var klappet og klart, fik jeg Ro. – Du maa ogsaa snart se at faa Fred og Ro i Sindet, hører Du, det andet gaar Pinedød ikke an; Skidt med at man til sine Tider er i snaus Humør, naar man saa til andre Tider er i saameget lysere og friskere, - jeg har i disse tre Uger, jeg nu har været her, mangfoldige Gange været i den mest elendige fortvivlende Stemning, misfornøjet, forknyt og med en grulig Følelse af Forladthed, men det er dog altid

snart gaaet over igjen – men saadan at gaa Dag efter Dag og sygne hen indvendigt, det duer ikke. Naar der saadan er Torden i Luften og det er lumret mere og mere sammen og det er bleven mere og mere tungt og trykkende i Vejret Dag for Dag, saa maa det dog tilsidst revne med et Skrald, og det ønsker man ogsaa selv, tror Du ikke? Det trækker vanskeligt over af sig selv. Det er nu min paa min Erfaring grundede Mening
Derfor naar Du er klar paa, hvad det er, der har taget Humøret fra Dig og hvor Dine Tanker ere henne saa maa Du gjøre noget kraftigt derfor. At staa foran sit Staffeli naar Tankerne ere andre Steder og Humøret ad Helvede til, det bliver dog kun skidt, saa rejs hellere en lille Tur derhen, hvor Tankerne er og se at

2)
faa Sagen i Orden, i hvert fald i Orden og afsluttet; hvordan saa end Resultatet bliver og selv om det bliver anderledes end vi haabe, saa vil Du i alle Tilfælde staa Dig ved, at Sagen bliver afsluttet, det kan Du stole paa og det vil Du ogsaa give mig Ret i. -
- Her er alt ved det gamle, Vejret er jo nu endelig engang falden lidt i Stadighed; hvad jeg er meget glad ved. Jeg var i Søndags – for anden Gang – i Præstegaarden, hvor der for Resten ikke hændte noget af Interesse; jeg skal hilse Dig. Hvor er Kongen henne?
Hils Hans Majestæt underdanigst fra mig, hvis Du ser ham.
Og lev nu vel, tænk nu lidt over hvad jeg her har sagt Dig og skriv snart til Din Ven
Sophus Stein.