ca. 1892

J F Willumsen.

En sammenhængende Række af min Produktion i de sidste to Aar. Nummerordenen angiver Udviklingen. Der ses, hvorledes jeg fjerner mig mere og mere fra Imitationen af Naturen, og gjennem et "extrait" af dens øjeblikkelige Indtryk paa mig foreløbig at være naaet til en Kunst, der bestaar ved sine egne, indbyrdes Led, som i arkitekturen og musikken.
·   ·   ·
1° Valgivrig Myldren af Arbejdere. Radering, trykket i sort og med Farver med en ituskaaren

Kobberplade; Raderingen danner som Følge heraf Basis for alle de følgende Billeder i Anvendelsen af store Farveflader. Jeg lærte herved at bortkaste den hæslige Billedhuggerform[ning] i Maleriet.
2° Mennesker, Heste og Vogne, som bevæge sig hid og did, krydse hverandre som Myrer i en Myretue.
For at forstærke det urolige Liv er der heri og i de tre følgede Billeder lagt særlig Vægt paa Fladerandenes Illumination, idet Farven forstærker sig og frembringer sin Komplementfarve, og sort danner hvidt, og hvidt danner

sort.
3° To gaaende Bretagnekoner. Baggrunden er malet stillestaaende med sine Detailler synlige. Da Konerne passere hurtigt forbi, ere de malte uden Detailler, men med Liniens og Farvens "coup"; det blaa Skørts Farve er Tøjets virkelige Farve uden Nuancering, det sorte Liv er malet med sort, o.s.v.
De to Kone gaa ned ad Gade uden at have noget med hinanden at gjøre.
4° To Bretagnekoner skilles fra hinanden efter endt Passiar. De ere da nu i dette Øjeblik i den dobbelte Bevægelse

af Drejning og Begyndelse til Gang.
De ere holdte i store Farveflade med saa mange vandrette Konturlinier som muligt for at fremme Indtrykket af Bevægelsen.
Solklatterne, som omgive dem, forvirre Øjet, da det ikke maa finde Hvile noget Sted - Uro er Billedets Karakter.
5° Montagnes Russes, en Cocottepromenade i Paris.
Billedet er ikke nogen Imitation af Etablissementet, set gennem Rammens firkantede Glughul; det er selv, selve "Montagnes Russes", malet fuldt af ligesaa megen Glanen og Flanen, Gøgl og Skydeskiver og

ligesaa bemalet, sminkelag snoet som de jagende Cocotter.
I Centrum sidder en mand, hvis Tilbøjelighed for Cocotten ved hans Side lader ham ligesom suges hen i mod hende.
De to grønne Linier gennem den øverste Del er en Linievirkning af Rutschebanen, som gaar gennem hele Salen.
Den gaaende sorte med den sorte Boa, den violette og den siddende rødparykkede opfylde bedst deres Bestemmelse i Billedet.
6° Cocotte, siddende paa Jagt i Montagnes Russes
Det falske Naturfænomen "Hønen med de fire Fødder", der frem-

vistes i Etablisementet, er typisk blandt Omgivelserne.
Øverst er ornamentariske Fremstillinger af elektriske Glødelamper og en Buelampe.
Malet Træskulptur.
7° Keramisk Komposition af Faderen, Moderen og deres nyfødte Barn.
Foreningslovens evige Stabilitet betegnes ved, at den ene Fod træder paa den anden. Dens tætsluttede Form er begrundet ved det inderlige Forhold, der nu er dannet mellem dem. Den ornamentariske Krave er gamle, undersætsige Træer, som staa i Harmoni hermed.
Forældrenes Hoveder er stiliserede med en glans-

fuld Emaille imod Drengen, som er naturalistisk, med en hugagtig Farve og en fedtet Glasur. Dette er Forholdet mellem det udviklede og det uudviklede.
Symmetri vilde være umulig i denne Komposition, og Fødderne er gjorte saaledes for ikke at forestille virkelige Fødder.
8° Oversigt over en Højslette i Jurabjærgene.
Der tilstræbt Skønhed i Mangfoldigheden af Grantoppene forneden; ellers er det kun et almindeligt Naturstudie. Det er en Fnugsky, som svæver forbi nedenunder.
9° Et Naturstudie af det lette Udseende, fjerne, store Bjærge kunne have, sete over en Bjærgsø.

10° En Gryde, Sø i Bunden, Bjærge som Vægge, et ensomt, dybt, sørgmodigt Sted, hvor man vil kunne forsvinde under Træerne og blive som et med Sørgmodigheden.
I malerisk Henseende er dette det smukkeste Billede ved den ensartede grønne Farve, som samler Bladene til Træer og Træerne til Skov, og ved Bladgruppernes Ornamentik, særlig i Billedet Centrum.
11° Den mørkegrønne, livfrodige Ægte Kastanie.
Bladgrupperne er et rigt ornamentarisk Virvar, der fortsættes i de perlemoragtige

Ringe i Søen, fremkome ved Regnen. Rammen er udskaaren i Forsættelse af Billedets Stil, som en Overgang til Ydersidens lige Linier, og bliver derved eet med Billedet.
Den grønplettede, kalkrøde Flade er ikke andet end en dekorativ Kontrast.
12° Folk bryde Sten af et Bjærg, dejligt {bevokset med [/] overfyldt af} en frodig Vegatation, De maa slide haardt hele Dagen paa et tørt, solbagt Sted, for paa denne Maade at skaffe sig Føden, medens de vilde Dyr leve i denne prægtige Vegetation og med Lethed finde deres

Føde.
Gemsen med Vingerne og Svømmefødderne er et Væsen, hvori den fri Dyreverden, der lever paa Bjærget, er koncentreret.
Alvoren, som Billedet meddeler, er fremkaldt (ved Inspiration af Ægyptisk Kunst) ved de stramt trukne Linier og ved den Alvor hvormed der arbejdes.
Stenhuggerne er ikke karakteriserede enkeltvis, men er fire ens Stenhuggertyper, det er den samme Menneskemaskine som virker i dem alle, og i den Hensigt er der meget chargeret ved det levende Menneske og tillige meget sløjfet for at understøtte Fremstillingen

af "arbejdende Mand".
Udskaaren og malet Træplade.
·   ·   ·
Saa mangler der Dem selv at søge og forstaa den Sjælevirkning, som Farvesammenstilling, Liniesammenstilling, Form og Stilkomposition har paa Sidet, og som ikke kan beskrives; Ingen kan beskrive en blaa Farves Virkning ved Siden af en grøn. - Nogle Mennesker er ikke malerisk modtagelige, ligesom nogle ikke er musikalske.
-