1941-04-02

2 April 41
Kære Willumsen!
Idag er det 8 Dage siden at den frie holdt Jubilæum. Min Kone og jeg havde gentagne Gange sagt “Nej”! til Festen. Det var ikke for at demonstre, men vore Penge eller Mangel paa Penge, som Tvang os dertil. Da Kammeraterne ikke vilde undvære os, saa indbød de os til Festen. Vi var kede over at skulle indtage denne Særstilling, men for ikke at vække Mislyd, modtog vi med Tak Indbydelsen. Der var ialt 200 Gæster med Statsministren i Spidsen, dernæst Departementschef Graa, Direktør Svane, Carlsbergfondets Bestyrelse, Kunstakademiet o.s.v. – o.s.v.
Festen blev holdt i Moltkes Palais. Salen udsmykket af Storm P og Anton Hansen – (ikke godt). Vi sad

i 4 Timer nød lidt Mad men overflødighed af Taler. Først Struckmanns Svada saa Stauning (pænt) Wandel (pasabelt) Leo Swane (dadelfrit) Thorlasius Ussing (kedeligt) Ane Marie talte for dig, men da hendes Hoved ikke er godt, glemte hun det meste. Saa tog jeg mig den Frihed at hilse fra Dig og fortalte lidt om hvorledes det gik dig og til Slut citerede jeg Slutningen af Dit Brev til mig “alt godt[”] o.s.v. Det var Forsamlingen meget rørt over, rejste sig alle og bad mig overbringe Mesteren en vor Hilsen og Hyldest fra hele Forsamlingen. Dette gjor jeg altsaa hermed. Saa et Utal af kedelige Taler og Sange. En flabet Tale af Jais

og saa kunde vi endelig drikke kaffe. Jeg kunde ønske Dig at Du havde set den Samling Kunstnerne (saakaldte) alle med Ordner paa Opslagene. Jeg trode et Øjeblik at jeg var til Fastelavnsfest. Min Kone sad imellem Graa og Struckmann, hun saa ud som hun var anbragt midt i Mælkevejen. De to alen[e] havde Stjærner nok til hele Danmarks Befolkning. Mig morer saadanne Fester ikke men det er maaske nyttigt for Udstillingen. Her har Du et kort uddrag af Festen, meget maa udelades grundet Pladsmangel. Her sker ellers ikke meget nyt i Kunstnerverdnen. Der skal være en Udstilling paa Kunstmusæet af Kunst lavet i de sidste ti Aar.

Masser af Fornærmelser og Protestmøder af Malere og af Billedhuggere. Denne Gang skal jeg for en Gangs skyld Udstille, jeg pleier aldrig at være indbudt. Det er alt hvad jeg har at fortælle for denne Gang. Vi har stadig Vinter 3–4–5 Grader Frost om Natten og hele Formiddagen. Jeg har ikke mere Brændsel om 2 Dage. Jeg har ikke været i Værkstedet i hele 3 Maaneder. Hvorledes gaar det Dig? Nu har i vel dejlig Foraar i Nizza. Gid den Krig snart var forbi, men destoverre nej.
Mange hjærtelige Hilsner ogsaa til Madame fra Din meget hengivne
Olga og Siegfried W.

Jeg skal hilse fra Dine Døtre og Jørgensen, de var med til Festen.