Menu

J. F. Willumsen

1940-12-25

Recipient

Siegfried Wagner

Document content

Awaiting summary

Transcription

42 rue des Ponchettes
Nice.
France (A·M)       d. 25 Dec 1940.

Kære Wagner.
Tak for Dit elskværdige Brev af den 2 November, som jeg netop fik nu til Jul. Det gaar ikke hurtigt med Brevene i denne Tid. Imidlertid det var det første Brev jeg modtog fra Danmark siden 8de April.
Fotografiet af Bysten ser godt ud. Jeg tror at det er en god Byste Du har lavet fyldt med Karakter. Jeg antager ogsaa at den ligner. Viggo Jarl saa Fotografiet forleden Dag og syntes ogsaa den er god. Jeg vilde gærne se den i Stenen; men helas der gaar vist nogen Tid endnu før det kan ske.
Vi har det ikke godt, neppe bedre end i Danmark. Vi sulter og fryser. Og har ingen Penge. Vore Rentepenge har vi indtil nu ikke kundet faa fra Danmark. Jeg haaber at jeg kan faa mine. Sker det ikke gaar jeg min Ruin i Møde. De Danske der boer løst hernede i Pensionater eller lignende bliver sendt hjem af Konsulen; men jeg kan ikke forlade mine to Atelierer som jeg ejer og er fyldt med al Slags Kunst, baade gammel til Museet og min egen Produktion. Det indser Konsulen og Gesandten ogsaa, og de har indgivet Ansøgning til National Banken at der sker et Undtagelse for mit Vedkommende. Vi lever paa Laan og paa en lille Sum af 1500 Frs maanedlig, som kommer

fra et ukendt Sted. Man siger en Komité af rige Danske i Frankrig. Men hvor er de Rige Danske?
Vi omgaaes Ingen. Jarl ser jeg en Gang hver 3je Maaned. C. 1 Time hver Gang. Ogsaa han har det slemt smaat med Penge.
Mme Bourret hilser mange Gange. Vi taler ofte [om] de fornøjelige Dage vi tilbragte ude i Jeres smukke Hjem, da jeg sad Model for Dig.
Om nogle Dage har jeg ikke mere Kul og kan altsaa derfor ikke faa varmt i Ateliererne. Jeg har arbejdet meget, malt flere nye Ting; men det hører altsaa op.
I Spisestuen har jeg indlagt elektrisk Varmeovn, den varmer lidt; men er til Gengæld meget dyr at bruge.
Gas til Køkkenet har vi kun tre Gange 1 Time hver Dag, og i den korte Tid skal Maden laves. Kød faar vi meget sjældent. Vi lever mest af forskellige Slags Roer, en Gang imellem bliver der solgt lidt Makaroni. Alt er rationeret.
Og dertil kommer at jeg uretfærdigt er sat op i Skat med 4000 Frs. Hvad skal det ende med?
Jeg ønsker Dig og Din Kone et godt Nytaar, og en Gang imellem en fornøjelig Dag.
Tak kære Fru Olga Wagner for den elskværdige Slutning paa Brevet. Alt godt – Alt godt – for Alle, for Danmark.
Eders gamle Ven
J.F. Willumsen.

Cher Monsieur
Merci de vos bonnes pensées pour moi, recevez, aussi que Madame tous mes meilleurs voeux pour 1941.
M. Bourret.

Mentioned works

Siegfried Wagner: J.F. Willumsen (1940)
Sten, 52.3 x 21.7 x 19.7 cm.
J.F. Willumsens Museum, Acc. 2A

Facts

PDF
Letter

Fransk, Dansk

Nice (Frankrig)
Lyngby (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Bog: Breve fra J.F. Willumsen til Siegfried Wagner 1905-46