1947-03-14

14–3–47.
Kære Willumsen! Tak for Dit sidste Brev som jeg for længst burde have besvaret, men – jeg har været saa energiløs og modløs, at det har været mig umuligt at skrive. Du skriver at I har det slemt, hvem der har det daarligst, kan vi jo ikke diskutere, men her er modbydeligt. Vi har haft den værste Vinter som jeg har oplevet. Uafbrudt Frost i 65 Dage og den meste Tid meget haard Frost 10-16% Reamur den meste Tid og en forrygende Østenvind og intet, absolut intet Brændsel. Kun 6–8% har vi her i Huset og intet at fyre med. Om 3 Dage har jeg ikke en Pind mere. Mit Værksted har været lukket nu i to Maaneder. En næsten færdig Lerfigur (stor) er frosset itu og Varmeværket frøs itu.

En ganske lille Bestilling som jeg har, ligger hen og den kan ikke leveres til den fastsatte Tid og Pengene som jeg have for den trækker altsaa ud i det uvisse. Alt er “Rationeret” og er ikke til at købe. Smør, Kød, Sæbe o.s.v. er ikke til at opdrive. Det kan sikkert faas paa den Sorte Børs, men det har jeg ikke Penge til, og der vil jeg ikke handle. Mine Fingre kan næsten ikke holde paa en Blyant. Den forbandede Krig. Vi ser ingen Mennesker, er helt indesnet. Her ligger Bjærge af Sne. Jeg har endnu ikke været paa Udstillingen og set dine Arbejder. Saa er her tilmed Typographstreike og vi faar ingen Aviser, vi aner ikke hvad der foregaar i

Verden. Det er helt “Forhistoriske Tilstande.” Men heldigvis lever jeg ikke længere i Landflygtighed, det var endnu værre. Olga lider meget under Kulden, men jeg kan ikke skaffe hende Varme. Vi har faaet tildelt Nødbrændsel paa Papiret, men ogsaa kun paa Papiret. Virkeligheden er en anden Ting. Du skal foreløbig ikke komme hjem, vi faar sikkert meget sent Foraar iaar. Vi har kun 3 Uger til Paaske og dog er alle Bælter og Sunde her spærrede og alle Veje ufarbare. Du ser altsa at der ikke er meget at glæde sig over for Tiden. Jeg har hele mit Liv endnu ikke solgt paa en Udstilling og gør det sikkert heller ikke denne Gang.

Det er kedeligt at Kunst skal være en Modesag. Naar mine Ting en Gang kommer paa Mode, er jeg for længst død og faar saa ikke Brug for de eventuelle Penge som de afkaster, det bliver en Kunsthandler som stryger Gevinsten og en ny Museumsdirektør som opdager dem. Men det er den gamle Historie om igen. Nu maa du se om Du kan trøste mig. Du skal faa et morsommere Brev naar vi faar Grader over 0 Punktet. De hjærteligste Hilsner fra Olga og Din hengivne Ven.
Siegfried Wagner.
M^me Bourret er sikkert en Engel, hils hende.