1903-10-22

59 avenue de Saxe Paris
den 22 Okt 1903.

Kære gamle Ven.
Som et Lyn fra en skyfri Himmel - Nej. Som en Solstraale i Nattens Mørke kom de tørre Kort igaar og meddelte mig at De var fanget ind af Hymens Lænke. Overraskelsen var som sagt stor, jeg troede Dem forevig fortabt; men jeg mærker til min

Glæde at der er Liv og Ungdom endnu i Dem.
Saa vil jeg ønske Dem hjærtelig Lykke. Deres Hustru kan jeg i al Fald ganske rolig lykønske, thi jeg véd at hun faar en grundhæderlig og brav Mand, med et trofast Hjærte.
Nu maa De snart fortælle mig noget mere om hende og om Dem selv. Hvor det ligner Dem at gaa saa hemmelighedsfuld af med

det. Maaske tager De nu en lille Bryllupsrejse, og kommer maaske til Paris, og kommer saa op og ser til mig og min pige. Haaber at Deres maa være ligesaa god som min, saa faar De et godt Eksemplar af den Race. Og nu forstaar jeg ogsaa, hvorfor De kun har skrevet "et Par Ord i Dag" naar De har sendt mig Brev i den sidste Tid, men nu skal det være Dem tilgivet.

Og jeg forstaar ogsaa hvorfor De har været saa melankolsk trods at Kunsten gik godt. Men hvem kunde have gættet sig til alt det.
Paa Navnet antager jeg at Deres Kone er norsk og De har nok truffet hende paa Deres sidste Italienrejse.
Igjen mange Lykønskninger, De véd nok hvor det glæder mig at vide Dem under Amors gode Beskyttelse.
Mange Hilsner til Parret
Den gamle Ven
J.F. Willumsen.