Menu

J. F. Willumsen

1913-04-10

Document content

Awaiting summary

Transcription

10-4-13
Kære Willumsen!
Tak for Deres Brev! Jeg er ganske enig med Dem i at det ser broget ud for vor Fremtid og kunde vi leje os frem foreløbig var det jo langt det bedste, men jeg tror jo ikke vi ret vel kan rummes hos Kleis eller i Industriforeningens store Sal, heller ikke i Kunstforeningen, der tilmed skal flytte tror jeg. Grunden paa gl Kon-

gevej er ikke god. Og Bygningen viser sig at maatte ligge skævt for Gaden, da Pladsen beskæres af et Furagemagasin, hvis Nærhed ogsaa er brandfarligt. Men jeg skal gøre mit til at flere Møder kan komme i Stand. Kun synes det mig trist at der viste sig saa ringe Interesse for Bygningsspørgsmaalet at flere gik inden vi var komne til Ende med at tale derom. Maaske

kan Interessen stige ved Møderne. Jeg har forlængst lovet Hansen-Jacobsen der søgte mig paa de fri Billedhuggeres Vegne at vi en Gang skulde mødes med disse. Til en Begyndelse finder jeg det dog naturligst at den fri Udstilling danner sig et nogenlunde Skøn om hvad den vil og kan.
Jeg har altid været stemt for at have de Billedhuggere med, og ser det ogsaa helst fremdeles, men staar Sagen saadan at vi selv maa leje

et mindre Locale, er det jo umuligt at have Billedhuggerne med.
Kanske det kunde være frugtbart at mødes nogle færre først – De (Willumsen) sammen med Bestyrelsen og de fri Billedhuggeres Styrelse og senere flere Møder med os alle. Færre taler bedre sammen end mange.
Jeg har siddet ved Telefonen og ved Skrivebordet i disse Dage størstedelen af Dagen i Anledning af denne mindre væsentlige Münchenerudstilling. Vi må nu have alle Mulig

heder nøjen undersøgt, selv den Ide med Frederiks Hospital for at have alt paa det rene

Vi skal ogsaa op til Borgmester Jensen og Statsarkitekten, naar vi kan faa Adgang. Vil De ikke nok gaa med der?
Venlig Hilsen
Deres Viggo Pedersen

Facts

PDF
Letter

Dansk

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/6 - PQ