1901-05-31

31.V.1901
Silkegade 13_II
Kjøbenhavn.

Kjære Ven.
Endelig kom der da et Livstegn. Først kom et af mine Breve til Dem retour. Dernæst den Bog, jeg sendte dem til Julen (jeg var allerede saa smaat begyndt at skjælde Amerikanerne ud for Tyveknægte – jeg gør nu Afbigt for mine daarlige Tanker om dem) – men stadigt ikke et Ord fra Manden selv.
Og nu da der endelig kommer et Brev, er det jo kun et sørgeligt; Thi jeg forstaar af Deres Ord, at det har været et i alle Henseender drøjt Foraar for Dem; men uventet kommer det mig ikke. Thi at Forholdene skulle stille sig anderledes nu end for et Aar siden, syntes det mig ganske urimeligt at vente.   –
Men det kan nu ikke nytte at ræsonere bagefter. Nu er det sket, og naar De igjen gaar tilbage over Atlanten, kommer

De vel i hvert Fald ikke tomhændet paa Erfaring.
De tænker altsaa paa at komme hjem og spørger, om vi skulde slaa vore Pjalter sammen. Ja, kjære Ven, jeg vil gjerne være sammen med Dem paa en Studierejse om mine Planer ellers falder sammen med Deres.
Jeg skal sige Dem, hvad jeg tænker paa. Før sidst i August kommer jeg ikke fra Byen, da jeg skal have forskjellige Arbejder gjort færdige i de næste to Maaneder. Til den Tid har jeg lovet min Søster at rejse med hende til Italien. Hun rejser hjem efter to Maaneders Forløb; jeg bliver imidlertid dernede til Jul. Har De Lyst til at være sammen med mig dernede? Oktober. November. December tænker jeg at være i Rom eller i Omegnen. Vil De være i Bjergegnen, er der jo ret høje og vilde Bjerge ikke langt fra Rom inde i Abruzzerne.

Men herom kan vi jo tale nærmere; jeg bliver i altfald foreløbig hjemme her i Kjøbenhavn.
Af nyt er der intet her.   –
Den frie Udstilling syntes jeg var rigtig god iaar. Der var en Del unge med og nogle ret gode Normænd, og Lokalet var pakfuld af Arbejder; desværre har Besøget været meget tarveligt; men det er vel et Tidens Tegn.
Tab nu ikke Humøret derovre. Nu tjener De vel lidt Penge ved denne her Hest; og slut saa hellere af i Tide og kom hjem. Her venter vistnok ikke i Øjeblikket store Opgaver paa Dem, men jeg kan ikke tro andet end, at De altid her vil kunne finde en kunstnerisk Virksomhed, der kan give Dem Brødet, uden at De behøver saa ganske at sænke Ideens Fane, hvilket vel sagtens vilde blive den uundgaaelige

Følge af et længere Ophold i America   –
Men lad mig nu snart igjen høre lidt fra Dem, De har dog formodentlig noget at berette, hvad jeg ikke har. – slet ikke.
Den retournerede Bog sender jeg Dem nu tilbage, om den saa kan finde Dem.
Venlige Hilsner fra
Deres hengivne
Johan Rohde