1903-02-10

Lørdag. d. 7. Febr. 1903.
Kære Rohde.
Det var min oprindelige Bestemmelse at vilde have været op hos Dem forinden jeg rejste fra København, for at høre hvorledes De havde tilbragt de sidste Par Aar; Men saa kom jeg saa hovedkuls afsted, at jeg ikke naaede det, og det var jeg meget kjed over.

Men De véd at man er jo ikke altid Herre over sine egne Bevægelser. Det maa undskylde mig. Dog vor afbrudte gamle Corespondence kan optages paany, (hvis den har interesseret Dem?), Nu da det synes at der atter, idetmindste for en Tid, er kommen Ro i min Tilværelse.
Som De maaske véd, har jeg giftet mig igjen. Det blev med den Pige, der

var mine Ønskers Maal i de lange sidste Aar, at komme til at leve Livet sammen med, og for hvem jeg har ofret saa meget. Jeg er glad ved at kunne sige at hun er alle Ofrene og Kampen værd, at hun opfylder alle de Forhaabninger jeg havde sat til hende.
Hvis De engang faar Lejlighed til at lære hende at kende vil De sikkert forstaa at jeg har handlet rigtigt. Jeg føler mig

for første Gang i mit Liv, lykkelig sammen med en Kvinde. -Og har jeg i de sidste Aar gjort store Fremskridt i mit Sjæleliv, hvad jeg véd jeg har, og som Følge deraf ogsaa i min Kunst, da skyldes det udelukkende hendes gode Paavirkning.
De har maaske hørt hvem hun er? Hun er født Wessel, idet hendes Moder nu gift med Oberstleunant Lautrup var første Gang gift med en Broder til Wessel (og Vett, paa Kongens Nytorv. Hendes

Moder er en Sødring.

Tirsdag d. 10 Febr. 1903.
Da jeg forleden Dag havde afsluttet Kladden til ovenstaaende kom netop Deres Brev, hvilket Tilfælde jeg fandt meget pudsigt da vi ikke har været saa heldige med at finde hverandre i de sidste Par Aar.
I København var jeg saa heldig at faa en større Bestilling, der vil beskæftige mig mindst i et halvt Aar. For i Ro og Mag at kunne fordybe mig i Opgaven og for

tillige at kunne være sammen med min Kone tog jeg herned til Paris. Min Kone har nemlig Arbejde her som Kunstner i det store Hus "L'Art noveau" som De nok kender, der har hun en Indtægt der er stor nok til at hun fuldstændig ernærer sig deraf. Vi har nu i, 59 ^ave de Saxe, i et godt Atelier indrettet os et hyggeligt lille Hjem, som paa Zigøiner Manér maa tjene til Sovekammer Spisestue og Arbejdsstue paa samme Tid. Min Skole i København blev nok opløst ved min Afrejse, Scavenius tog med mig herned, han beder mig hilse Dem mange

Gange; Men en ny Skole har jeg begyndt her; den har allerede været i Gang en Maaneds Tid og er besøgt af 8 Elever. 2 Amerikanere, 1 Englænder, 3 norske og 2 Danske. De arbejde flittigt og gaa frem paa en fornuftig Maade. Skade at Modellerne er saa dårlige; de er alle Italienere og de er de daarligste Mandfolk paa Jorden. Skade at jeg ikke kan være i mit eget Land; men Kunsten trives ikke der; Menneskene er for smaa i deres Tanker.

Jeg kan ikke give til Zartmanns Legat paa anden Maade, end at De selv gaar op i Fiolstræde til min Fader og vælger en af Aquarellerne, der staar i Bunke paa Gulvet; Men de er de svageste af mine sidste Arbejder, de bedste har jeg taget med mig til Paris.
De kan paa et Brevkort give mig en Beskrivelse af to Aquareller, saa vil jeg selv vælge hvilken De kan tage. Jeg erindrer nemlig ikke hvad der staar tilbage. Min Fader træffer De bedst en Søndag ved Kl 11 Form.
Mange Hilsner
Deres
J.F. Willumsen