Menu

J. F. Willumsen

1905-01-27

Recipient

Viggo Jarl

Document content

Awaiting summary

Transcription

Paris. Avenue de Saxe 59.
27 Januar 1905
Kære Jarl.
Se her er Tegningerne til Skulptur Hallen. Jeg har gjordt dem helt færdige. Dels for at vinde Tid, dels fordi jeg indser at de ikke kan være meget anderledes. Om den ogsaa gøres en Alen større eller mindre vil ikke forandre Prisen synderligt. Den udvendige Udstyrelse er jo givet og den indvendige kan ikke være tarveligere end den jeg har tegnet. Paa Tegners Ordre bliver der kun Jordgulv med Grus, hvilket kan være godt nok, ligesaa ingen Skorsten eller Kakkelovn, da Varme ikke kan forslaa i det høje Rum. Jeg fore-

slaar at de under Udstillingen sætter en Kokesild midt paa Gulvet, i saadan en Ristegryde, som De har set Pariserne bruge; men dette maa indtil videre være en Hemmelighed overfor Autoriteterne.
Jeg har skrevet til Overrs. E. Henrichsen om at sende mig den gamle Beskrivelse af de gamle Bygninger, uden den kan jeg daarlig skrive den nye. Telefoner til ham og spørg ham om han sender den.
Tvede er en Akademikamerat af mig, saa jeg kender ham godt. Men at henvende sig til ham vilde være unyttigt og maaske ogsaa forhøje Udgifterne. De vil opnaa gratis samme Resultat ved at udbyde Bygningen til {Licitation [/] Overslag} samtidig

til 3 Tømmermestre – Men hvis De vil have ham til at lede Opførelsen af Bygningen, kan han naturligvis ogsaa udbyde den.
Det første der nu er at gøre: er at lade tage følgende Kopier i Blaatryk:

3 til 3 Tømmermestre
2 – Bygningsinspektør
2 – Magistraten.
1 – Brandinspektøren
1 – frie Udstilling.
2 - Vandværket.
-
11 Sty foreløbig.

De skal endelig lade det se ud overfor Autoriteterne at det er den frie Udst, der bygger og udvider sig; det vil lette Besværlighederne.
Der var i sin Tid en Sergent paa Sølvgadens Kaserne der gjorde Blaatryk.
Det er rimeligt at Tømmermester Tesch Guldbergsgade, der byggede den gamle giver Overslag igjen: Han var en dygtig og flink Mand og

var medgørlig i Pengesager.
Teglene skal være som paa den gamle Bygning. Det var en Kähler, der havde sin Fabrik paa Kongevejen mellem Gentofte og Lyngby og Kontor i Skindergade tæt ved Købmagergade. Saa hurtigt som muligt maa han underrettes, at han kan begynde at lave de blaa Sten, der ellers aldrig fabrikeres (dem paa Tegningen skraverede)
Glastaget, der har vist sig udmærket, blev lavet af en Glamester i Badstuestræde(?) der sidder inde med Patentet.
Nu klem paa at vi kan se Bygningen staa der inden Foraaret.
De bedste Hilsner fra min Hustru Tegner og mig selv.
Deres Hengivne
J.F. Willumsen.
Vær forsigtig med Sammenlægningen af Tegningen, da Folder og Beskadigelser vil vise sig i Kopierne.

Facts

PDF
Letter

Dansk

Paris (Frankrig)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/1 - J
(ad. Acc. 1124)