1905-02-20

59 avenue de Saxe. Paris.
20 februar 1905

Kære Rohde .
Tak for Julebrevet, det traf mig paa Sengen. En Kæmpe kan ogsaa overmandes af Influenza ser De. Det glædede mig at høre at De syntes godt om Reynolds Uddraget, ja han har sagt meget godt.
Mit Billedhuggerforslag gik altsaa heldigvis igjennem, dog den ændrede Form har jeg intet haft at gøre med jeg synes at det er noget Kludder at der skal være to Selskaber i Et.
Jeg har tegnet Billedhuggerhallen og den havde forlænge siden været opført havde Jarl ikke gjort

Skrue, under Paaskud af at Tiden var for kort. Han blev imidlertid presset til at tage fat igjen, om han har gjort det véd jeg intet om. De gør mig ondt at høre Dem udtale at vi ingen Billedhuggere har. Vel, har vi ingen, saa kan der opflaskes nogle, naar den frie Udst. vil tage sig af dem. Den "frie" har deri en Mission; men den har tænkt mere paa hver Enkelts Interesse end paa det hele Selskabs, endsige om at have Øjet vendt ud ad var der aldrig Tale om. Med Hensyn til de Enkeltes Værdi, saa har jeg ganske den modsatte Mening af den De har. Jeg tror ikke at Jarl er noget stort Talent; men han er alieret med den Karl Madsenske-Skovgaard-

ske Kreds, og de roser hinanden op alle sammen. Tegner derimod, som jeg har lært at kende særligt godt her i Paris i de senere Aar, synes jeg er et stort - et meget stort Talent; men han er ligesaa uheldig som jeg, at staa saa temmelig alene, og hans Kunsts stærke Udtryk egner sig just heller ikke til at falde sammen med den dorske, hyggelige, korekte Smag, som væsentlig hersker i det lille forkuede Danmark. Efter ham kommer Hansen-Jakobsen, som maaske er noget raa i Formen; men har ligesom Tegner en ubændig Fantasi, og saa gaar det jo lidt ud over det hæderlige korekte Arbejde.
Men Fremtidens Folk bærer Ban-

neret med "Kunstneren ridende paa Pegasus" højt, og Herregud, om de ikke er i Begyndelsen, saa udmærkede Haandværkere, gør det vel ikke noget. Haandværkskunst har vi nok af i Danmark, og Haandværkskunsterne vil ikke lade sig skubbe til Side af Digter Kunstnerne det er saa rimeligt; Men det vil ske.
Gaar Artiklen i "Kunst und Künstler" blot ikke i Glemmebogen? Kan De ikke pille ved Redaktionen. Jeg tror at Artiklen er god, og jeg vil nok være tilfreds med den, Thi De er jo min Ven, og ser paa mig med Sympati, og saa har De skrevet det Rette.

Saa laver jeg altsaa Udstilling i Kunstforeningen i næste Sæson. Men hvad Slags? Blot en lille? Eller skal det være en retrospektiv? Jeg har spurgt Dem ti Gange om De er i Bestyrelsen, uden at faa Svar! Eller hvem bestemmer min Udstilling? Med "Salon des Etrangers" gaar det langsomt men sikkert. Det er saa vanskeligt at træffe, eller finde de Folk der skal representere de forskellige Lande. Siden jeg sidst skrev har jeg faaet Polakkerne og Sweitzerne, og jeg venter Holland og Belgien med det første.
Hjem, til den Frie, sender jeg i Aar blandt andet: tre smaa Miniaturer i Vandfarve af Lachmanns Billederne.

De er jo Ophænger i Aar, og jeg tillader mig derfor at spørge Deres Ekselense: Om De vil give dem en Plads saa de kan tage sig ud til deres Fordel? Hvis De finder dem værdige dertil! Hvorfor jeg nedlader mig til slig Bøn, har den Grund, at Lachmann-var ret uforskammet imod mig, paa Grund af Billederne. Han kunde ikke lide dem. Da jeg mener at der dog er noget i dem som er værdifuldt, trænger jeg til, først, person- at faa en Opmuntring; men for det andet og vigtigste at vise Lachmann at han har taget Fejl i sin Kunstklogskab.
Jeg ser af Aviserne at der er

dansk Kunstudstilling i Gøteborg og at De der har faaet solgt Portrættet af Willumsen, hvortil jeg ønsker Dem til Lykke. Jeg blev ellers ikke saa lidt forbavset over at se at der var Udstilling, da jeg ikke har modtaget nogen Indbydelse. Derover føler jeg mig tilside-sat og dybt krænket, navnlig da jeg ser at de fleste af mine Kammerater deltager. Er jeg vejet og fundet for lidt værdig? Det kan jeg næsten ikke tænke, da jeg ser at der mellem de Udstillende findes Folk af 2^den og 3^die Klasse. Henhører jeg maaske til den Fjerde? Gør mig

den Vennetjeneste, at sige mig det uforbeholdent; Det er godt at gøre sig bevidst paa hvad Grund man staar. Hvem var Komitéen?
Svar mig nu paa alle de forskellige Spørgsmaal der er heri Brevet, der er vistnok 15.
Jeg arbejder saa stærkt, at Livet snart er mig til Besvær, da jeg aldrig ser noget Udbytte eller nogen Glæde af al den Arbejden.
Men jeg maa jo blive ved, til jeg styrter.
Mange Hilsner fra min Hustru og mig selv til Dere begge
Deres gamle Dreng
J.F. Willumsen.